Opskrift: I Skibby spiser man gerne æbleskiver på en sommerdag

Ved byfesten i Skibby er der alt, hvad man kan forvente - og lidt til. Der serveres nemlig æbleskiver, for sådan er det bare.

Kugleformet og fedtet pandekagedej rimer ikke på hedebølge og tørke. Snarere på hård kuling og sjap.

Og for de fleste danskere er æbleskiver da også en rigtig juletradition. 

Bare ikke i Skibby. 

Her serveres der nemlig æbleskiver ved byfesten, for det er en tradition, lyder forklaringen.

Og det kan jo være svært at argumentere imod. 

- Man kan også godt spise æbleskiver i 30 graders varme. De er hjemmelavede og smager super godt, siger Bente Andersen, der langer dem over disken. 

En særlig opskrift fra gammel tid

I årevis har Bente Andersen stået i æbleskiveboden frivilligt, for hun vil gerne støtte op om lokalsamfundet og Skibby Idrætsklub, hvor hendes sønner har spillet fodbold. 

Opskriften er dog ikke hendes egen men en helt særlig, som selvfølgelig stammer fra området. 

- Det er en gammel opskrift, som en ældre dame - Sofie Bangshof - er startet med i 1973. Den har så fulgt byfesten år efter år, forklarer Bente Andersen. 

 

Det særlige ved opskriften er måske netop det, at den ikke er videreudviklet eller tilført hokus pokus i form af smage fra fjerne egne af verden. 

Der er simpelt hen tale om en klassisk, dansk æbleskiveopskrift.

Førhen har den været mere eller mindre hemmelig, men TV 2 Lorry har allernådigst fået lov til at dele den med resten af Lorryland.

For hvem ved - måske er det ikke kun i Skibby at en varm æbleskive kan friste selv på en sommerdag?

Æbleskiver fra skibby

Én og en kvart liter kærnemælk
10 æggeblommer
Et kilo mel
Én stor teske natron 

Alle ingredienser udrøres.
Piskede æggehvider blandes i til sidst.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik