Oprykkerne er benådet: Får lov at spille på hjemmebane

Divisionsforeningen tillader helginsoranerne at fodbold-feste på hjemmebane.

Det er med stor glæde at FC Helsingør her til eftermiddag har fået tilladelse af Divisionsforeningen til at spille vores ALKA Superliga hjemmekampe på Helsingør Stadion.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse, som klubbens ledelse tirsdag lagde ud på deres hjemmeside. 

Der har ellers været noget usikkerhed om, hvorvidt de lyseblå oprykkere kunne få lov til at spille på hjemmebane, da fasciliteterne ikke lever op til reglerne for den bedste fodboldrække. 

Der skal nemlig være en stor lysopsætning, så tv-forholdene er i orden, varme i banen, et sikkert udebaneafsnit, førstehjælpsrum til tilskuere, video-overvågning, nødbelysning og en tilskuerkapacitet på 10.000 mennesker på Superligaens fodboldstadioner. 

Af pressemeddelelsen fremgår det, at man i FC Helsingør har måttet love Divisionsforeningen, at man knokler på højtryk for at efterleve alle kravene. 

 - Jeg skal ikke lægge skjul på, at det er nogen stor udfordringer, der ligger i at få gennemført det her. Men det er vigtigt at vi spiller i Helsingør, da dette er hele Helsingørs oprykning, og jeg håber også at alle i kommunen bakker op om dette initiativ, da det betyder meget for hele området heroppe, udtaler den glade direktør, Janus Kyhl.

Bliver først gjort klar til 1. division

Helsingør Kommune er allerede godt i gang med planerne om at bygge et nyt stadion, der er egnet til 1. division. 

Det vil koste 57 millioner og kunne rumme 4000 tilskuerpladser - heraf 300 overdækkede, en VIP-lounge samt 600 nye parkeringspladser. 

Borgmester Benedikte Kiær udtalte til TV 2 Lorry på aftenene for oprykningen, at man har tænkt sig at gennemføre disse planer, før man vil kigge på at opgradere til Superliga-størrelse. 

 FC Helsingør spiller sin første hjemmekamp i weekenden omkring d. 22./23. Juli.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik