Oprør mod hospitalsregninger

Flere kommuner gør nu oprør mod Region Hovedstaden, som de mener er begyndt at udskrive uforklarligt store regninger for deres borgeres behandlinger på regionens hospitaler, det skriver Berlingske Tidende mandag.

Alene Københavns Kommune styrer i år mod at skulle betale over én mia. kr. til regionen, hvilket er op imod 100 mio. kr. mere, end kommunen havde budgetteret med. Det får nu overborgmester Frank Jensen (S) og sundhedsborgmester Ninna Thomsen (SF) til at kræve et møde med og en forklaring fra formanden for regionsrådet i Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen.

»Det er utilfredsstillende og meget kritisk at blive præsenteret for så stor en ekstra-regning. Det undrer os også, hvordan det kan udvikle sig på den måde. Man kan ikke forklare det ud fra befolkningssammensætningen, og man ser ikke den samme stigning i aktiviteten i andre regioner,« siger sundhedsborgmester Ninna Thomsen.

Siden kommunalreformen har kommunerne skullet betale for deres borgeres behandling på hospitalerne, det vil sige for såvel indlæggelser som ambulant behandling og genoptræning til centralt fastsatte takster. Den aktivitetsbestemte medfinansiering, som blev indført for at få kommunerne til at øge den forebyggende indsats, tegner sig for ca. ti pct. af sundhedsvæsenets samlede økonomi.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik