Oppositionen: Regeringen sylter boligpolitikken

Boligsituationen er mere end kritisk. Sådan skriver formanden for Folketingets boligudvalg, Nanna Westerby, (SF) og Københavns bygge- og teknikborgmester, Klaus Bondam (R), i et åbent brev til velfærdsminister Karen Jespersen (V), hvori de anklager ministeren for at »sylte« initiativer, der kan få gang i byggeriet af almene boliger. Det skriver Dagbladet Information.»

Du har gang på gang spist os af med, at du har
nedsat et udvalg til at vurdere, hvordan byggeriet kan komme i
gang. Rundkredspædagogik kan være fint, men efter års
bortforklaringer og måneders udvalgssyltning er vores
tålmodighed ved at være brugt op,« skriver de.SF og de radikale
bakkes op af både Enhedslisten og Socialdemokraterne, der mener,
at regeringen bør sætte handling bag sit løfte om flere billige
boliger fra valgkampen i 2007.»Regeringen er nødt til at sætte
gang i byggeriet af almene boliger. Ventelisterne vokser. Som
det ser ud nu, er den almene sektor ikke et alternativ til
ejermarkedet, for det er slet ikke muligt at komme ind og få en
bolig,« siger Socialdemokraternes boligordfører, Thomas Jensen
til Information.Nanna Westerby påpeger, at Karen Jespersen det
seneste halve år har aflyst alle møder i Folketinget - i alt fem
styks - hvor problemet om byggestoppet skulle have været
diskuteret. »Selv om både vi, de almene boligselskaber og
kommunerne bliver ved med at efterlyse handling fra regeringens
side, bliver den bare ved med at sylte initiativerne ved at
henvise til, at ministeriet arbejder på sagen. Men nu er der
gået mere end et halvt år, uden at regeringen har indkaldt til
flere møder,« siger hun.Klaus Bondam mener, at ministeren skyder
problemerne til siden, fordi det ikke interesserer det
»friværdi-Danmark, der har bragt regeringen til magten«, som han
siger.»Det er dybt beklageligt, men det er måske nemt at være
ligeglad med, om der bliver bygget billige boliger, når man
sidder i sit parcelhus ovre i Jylland,« siger han.
I København er der i gennemsnit ti års ventetid på at få en
lejlighed, der er til at betale, i et alment boligbyggeri, og
væsentlig længere ventetid, når det gælder de mere attraktive
boligområder.»Udbud og efterspørgsel hænger altså slet ikke
sammen,« konkluderer Nanna Westerby og Klaus Bondam i brevet.Og
Nanna Westerby spår, at det vil få store følgevirkninger.»Det
burde været tydeligt for alle, at vi får alvorlige
boligpolitiske tømmermænd, hvis ikke der handles nu.
Konsekvenserne er jo, at folk med lav- og mellemindkomst har
svært ved at få et sted at bo, og at almene boliger i højere
grad bliver et sted kun for marginaliserede grupper. Almene
boliger skal være for alle,« siger Nanna Westerby og bakkes op
af Klaus Bondam:»Det er et kæmpe problem, at almindelige
mennesker med almindelige indkomster som eksempelvis
skolelærere, sygeplejersker og politibetjente ikke har råd til
at bo i byerne,« siger han.
Velfærdsminister Karen Jespersen (V) afviser kritikken i et
skriftligt svar til Information.»Det er noget frygteligt sludder
at påstå, at ghettoproblemerne vokser som følge af, at der ikke
er bygget lige så mange almene boliger i 2007 og 2008 som
normalt. I denne regerings tid er der gennemsnitligt bygget
stort set lige så mange boliger som under den tidligere
regering. Ghettoproblemerne er ikke noget, man kan bygge sig ud
af, og har absolut intet at gøre med en meget kortvarig nedgang
i byggeriet. Ghettoproblemerne er for alvorlige til at blive
behandlet på denne useriøse måde. Der skal gang i byggeriet
igen. Regeringen står selvfølgelig ved sine løfter. Jeg er ved
at lægge sidste hånd på en større ændring af grundlaget for den
almene boligsektor. Styringen skal ændres, så kommuner og
boligorganisationer får bedre mulighed for at løse sine
boligsociale opgaver. Og finansieringen skal ændres, så det
bliver billigere at flytte ind i en nybygget bolig,« skriver
Karen Jespersen til Information.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik