Oplevelsesunivers for de yngste: Experimentarium åbner 'Miniverset'

Om en måned slår Experimentarium dørene op for tumlinge og børnehavebørn i en ny oplevelsestype, som skal lære de yngste om naturvidenskab.

1.000 kvadratmeter fyldt med naturvidenskabelige og eventyrlige oplevelser for de helt små åbnes op den 19. april, når selveste H.K.H. Kronprinsesse Mary klipper den røde snor og officielt åbner et helt nyt område i Experimentarium i København. 

Området er skabt specielt til de yngste børn og deres voksne og kaldes 'Miniverset'.

'Miniverset' - Bondegården
'Miniverset' - Bondegården
Foto: Anders Bruun / Presse

- Miniverset er Danmarks første naturvidenskabelige oplevelsesunivers for de yngste børn. Vi har trukket på al vor dybe viden om formidling til børn, og skabt et trygt og inspirerende univers, hvor børn kan lære om naturvidenskab allerede fra de har lært at gå, siger Kim Gladstone Herlev, der er administrerende direktør i Experimentarium. 

miniversets syv universer

Gemmestedet
Spejlhavet
Hospitalet
Stormbyggeriet
Skyggeskoven
Bondegården
Blæsten

Kilde: Experimentarium

Det 1.000 kvadratmeter store børneområde, der primært henvender sig til børnefamilier og institutioner, er blevet til med støtte fra Nordea-fonden, som har doneret 22,2 millioner kroner.

- Miniverset vil skabe fælles begejstring for naturen og dens forunderlighed blandt små børn og deres forældre, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden. 

Velkendte børnelege forenes med naturvidenskab

Børneuniverset opfordrer til leg gennem kendte børnelege i syv universer, der alle har koblinger til naturvidenskaben.

- Små børn er jo de fødte videnskabsfolk. Hver eneste dag går de på opdagelse og lærer nyt ved at lege. I Miniverset kan de eksperimentere sig til nye erfaringer gennem lege, som falder dem helt naturligt, siger Kim Gladstone Herlev. 

'Miniverset' - Hospitalet
'Miniverset' - Hospitalet
Foto: Anders Bruun / Presse

Blandt andet kan man opleve 'Gemmestedet', der foregår på en grøn eng. Universet fordrer både udklædningsleg og gemmeleg på samme tid - og så lærer børnene om fødekæden og rov- og byttedyr, når den lille bitte muldvarp skal gemme sig for ræven.

Fakta om Miniverset

  • Miniverset indvies officielt 19. april 2018 af H.K.H. Kronprinsessen. Den 20. april åbner Miniverset for gæsterne. 
  • Miniverset er designet og bygget af Experimentarium og støttet af Nordea-fonden med 22,2 mio. kr.
  • Miniverset er et naturvidenskabeligt oplevelsesunivers med syv unikke områder, der kombinerer leg og læring.
  • Miniverset er specielt designet for de yngste børn (1-5 år) og deres voksne.
  • Miniverset er henvendt til børnefamilier og børneinstitutioner.
  • Miniverset bliver en del af de faste udstillinger på Experimentarium, Tuborg Havnevej 7, 2900 Hellerup.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik