Oplev succes-rapper i familie-quizshow

Skinz ramte hitlisterne med ”Jeg har en pige”. Nu kan du se ham optræde på scenen i quizshow for hele familien. På TV 2 Lorrys egen tv-kanal og på tv2lorry.dk

I morgen onsdag går det løs med quizshow og dansk rap, når der er finale i Smart Parat Svar - en paratvidens-konkurrence for 6. klasser i hele landet.

Læs også Hovedstadsområdets klogeste børn er kåret: Er du ligeså klog?

Det sker med et stort to timers quiz-show, hvor også du kan gætte med på quiz-spørgsmålene sammen med dine børn.

Skinz er "hemmelig" gæst ved finaleshow

Ved quiz-finalen optræder rapperen Skinz, der bl.a. er kendt for at spille sammen med navne som Medina (”Der findes ingen”) og Gulddreng (”Legende”). 

Skinz - Jeg har en pige (Officiel musikvideo)

Skinz har rødder i Somalia, men flyttede til Danmark som ganske lille og debuterede i 2014 med ep’en ”Byen Sover aldrig”. Siden har han ligget på hitlisternes top-30 med numre som ”I min zone”, ”Malibu” og ikke mindst storhitteren ”Jeg har en pige”. 

Læs også Rasende populær rap-dronning indtager Roskilde Festival

Frederikssund-børn kæmper om 10.000 kr.

Ved den regionale finale i Smart Parat Svar konkurrencen vandt holdet We Need The Money fra Fjordlandsskolen i Frederikssund. De skal nu forsvare hovedstadsområdets ære - og forsøge at få fingrene i de 10.000 kr., som vinderholdet af landsfinalen får til deres klasse. 

Test her hvor langt du selv kan nå i Smart Parat Svar-quizzen

Smart Parat Svar er en videns- og læsequiz, der hvert år bliver afholdt i tre etaper med en kommunal-, en regional- og en landsfinale.    

Se quiz-finaleshow på TV og på tv2lorry.dk 

Læs også Kloge børn kæmper om 10.000 kroner

Du kan følge, hvordan det går hovedstadsområdets vindere, når den afgørende landsfinale bliver sendt live i morgen onsdag d. 7. februar på tv2lorry.dk og på TV 2 Lorrys egen tv-kanal fra kl. 12.30 til 14.30. Hvis I er i skole og på arbejde her, så se quiz-showet samme aften, når det bliver sendt igen sammen sted kl. 19.55 lige efter 19.30-nyhederne.

Du kan også se quiz-showet førstkommende weekend både lørdag og søndag, hvor det bliver sendt på TV 2 Lorrys egen kanal kl. 14-16. Kanalen kan bl.a. findes på YouSee kanal 25.

Du kan også se showet, når du og dine børn kan og vil på tv2lorry.dk.