Fjenden gemmer sig i budskadserne - og du har ansvaret for at eliminere dem med din laserkanon.
En enkelt forkert beslutning, en enkelt konflikt, der ikke blev håndteret i tide, og så ville de russiske kampvogne have rullet hen over Stevns mod København.
I Kristi Himmelfartsferien bliver legen virkelig, når du kan komme ud og køre mini-tank på Koldkrigsmuseum Stevnsfort.
- Vores nye minikampvogne skal gøre oplevelsen af truslen under Den Kolde Krig så autentisk som muligt. Danmark stod forrest som mål for et russisk angreb. En enkelt forkert beslutning, en enkelt konflikt, der ikke blev håndteret i tide, og så ville de russiske kampvogne have rullet hen over Stevns mod København, siger museumsinspektør, Iben Bjørnsson i en pressemeddelse.
Beslutninger om liv og død på et splitsekund
Det skal du vide om mini-tank
- Kampvognene er ca. en meter høje.
- De har en tophastighed på 15-18 km/t.
- Man skal være 15 år og minimum 160 cm høj for at køre dem.
- En tur på ti minutter koster 75 kroner.
- Du kan prøve dem fra starten af Kristi Himmelfartsferien torsdag den 25. maj
De små, nyindkøbte tanks skal køre om kap på en særlig bane, der er indrettet af en kampvognsveteran. Og mens man har det sjovt, kan man smage på den verden, som soldater har gennemgået.
Sammen med sjov på larvefødder udenfor, har museet også en udstlling, der fortæller mere om, hvordan en krig i tanks ville have foregået på Sjælland, hvis russerne havde invaderet.
- Minikampvognene er en fascinerende oplevelse for store børn og voksne, en mulighed for at træde ind i krigens univers og leve sig ind i de beslutninger om liv og død, som soldater træffer i løbet af et splitsekund, siger Iben Bjørnsson.
De mindste, der er for små til at køre deres egen kampvogn, kan lege med fjernestyrede mini-mini-kampvogne i museets særlige område for små børn.
En labyrint af gamle hemmeligheder
Her ventede tungt artilleri på at skyde fjendtlige angreb ned, mens de mange arbejdede 20 meter under jorden i det underjordiske fort, hvor fjenden i øst blev overvåget.
I dag består Koldkrigsmuseum Stevnsfort af 1,7 km labyrintiske gange og et utal af observationsrum, der husede NATO’s hemmelige krigsplaner.