Opgør med lærere som ledere

Ansættelsen af to skoleledere med akademisk baggrund i Gribskov Kommune er landet på bordet hos en sagsbehandler i Danmarks Lærerforening.

Folkeskoleloven dikterer nemlig i samspil med overenskomsten, at alle skoleledere skal have en læreruddannelse i bagagen.Men det skal ændres, hvis folkeskolen i fremtiden skal være i stand til at tiltrække kompetente ledere i de nødvendige mængder, mener SF's uddannelsesordfører, Pernille Vigsø Bagge. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.- Det er på tide at anerkende, at ikke kun læreruddannede, men også andre faggrupper kan bestride jobbet som skoleleder. Jeg tror, at dygtigere ledere vil kunne afværge mange problemer med stress og langtidssygemeldinger i folkeskolen, pointerer hun.Forslaget vækker ikke meget begejstring hos formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, som kæmper for at få lederne tættere på lærerne og derfor ser ønsket om at åbne op for mere administrative ledere som et »skvulp fra fortiden«.Anderledes positivt forholder undervisningsminister Bertel Haarder (V) sig til forslaget.- Jeg har intet imod, at man henter ledere uden for folkeskolen. Det er en vigtig sag, og derfor har vi på finansloven også sat penge af til et talentudviklingsprogram for kommende ledere i folkeskolen. Men jeg har ingen planer om at ændre loven, siger han og mener, at det må være op til Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening at indskrive nødvendige ændringer i overenskomsten.Jørn Sørensen (R), formand for børne- og kulturudvalget i KL, mener, at der kan være god ræson i at dele ansvaret i folkeskolerne ud mellem en administrativ og pædagogisk leder, som det blandt andet er gjort på Absalonskolen i Holbæk Kommune, hvor han sidder som borgmester.- Jeg ved, at de er glade for det, og så er jeg også glad, siger han og anbefaler at anlægge en mere pragmatisk vinkel på problemstillingen frem for at gøre det til et spørgsmål om den ene eller anden uddannelse.