Beboere blev evakueret: En person er død efter lejlighedsbrand i nat

En anmeldelse om ildebrand i en lejlighed på Hans Tavsens Gade på Nørrebro betød, at flere beboere måtte forlade deres hjem klokken tre i nat. En person har mistet livet.

En ildebrand i en lejlighed skabte kaos natten til søndag på Nørrebro for en række beboere, der måtte stå op midt om natten og forlade deres hjem.

- Klokken 02.55 modtager vi en anmeldelse om ildløs i en lejlighed på Hans Tavsens Gade, og i den forbindelse evakuerer vi beboerne i to opgange, oplyser vagtchef Kristian Rodin til TV 2 Lorry.

Hovedstadens Beredskab måtte redde en person ud af en brændende lejlighed i nat.
Hovedstadens Beredskab måtte redde en person ud af en brændende lejlighed i nat.
Foto: Mathias Øgendal / presse-fotos.dk

En person blev af røgdykkere reddet ud af den brændende lejlighed på fjerde sal og overgivet til ambulancetjenesten, men mandens liv stod ikke til at redde.

- Der befandt sig en person i lejligheden, som var  kommet slemt til skade. Der er tale om en midaldrende mand på 61 år, som er afgået ved døden, siger Kristian Rodin.

 

Branden gav en del røgspredning, så man valgte derfor at evakuere omkring 15 beboere.

- De blev kortvarigt evakuerede, mens ilden blev slukket. Årsagen til branden er formentlig rygning i sengen, men vi finder først ud af senere, hvad det nøjagtige hændelsesforløb har været, siger vagtchefen.

En anmeldelse om ildebrand i en lejlighed på Hans Tavsens Gade på Nørrebro betød at flere beboere måtte forlade deres hjem klokken tre i nat.
En anmeldelse om ildebrand i en lejlighed på Hans Tavsens Gade på Nørrebro betød at flere beboere måtte forlade deres hjem klokken tre i nat.
Foto: Mathias Øgendal / presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik