Opfordring til haveejere: Drop straks muldvarpejagten

Det er nu, at de små underjordiske gravere raserer i haverne, men skaffer man sig af med én muldvarp, kommer der flere siger biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Vejret er i forandring disse dage, og det er din have sikkert også, hvis du har muldvarper i den.

De små underjordiske dyr, som måler 13 centimeter, graver gange under jorden og efterlader sig en masse små jordbunker på græsplænen, og det er oftest ikke populært blandt haveejere.

quote Hvis haven er interessant for én muldvarp, er den helt sikkert også interessant for andre muldvarpe

Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse

September er nemlig højsæson for muldvarpejagt, og frustrerede haveejere opsætter lige nu fælder eller får professionelle til at bekæmpe de små halvblinde dyr. Men det er helt spild af tid, siger biolog Michael Carlsen hos Dyrenes Beskyttelse.

- Hvis haven er interessant for én muldvarp, er den helt sikkert også interessant for andre muldvarpe. Og hvis haven er rigtig interessant, går der kun kort tid, før den næste muldvarp flytter ind, og et nyt graveprojekt begynder, siger Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse, til TV 2 Lorry.

Fælder giver flere muldvarpeskud

Muldvarpeskud opstår kun, så længe muldvarperne bygger deres gangsystem.  Desuden er muldvarpe territorielle dyr, så andre holder sig væk, hvis en muldvarp er i gang med at bygge sig et underjordisk palads.

Derfor lyder opfordringen fra Dyrenes Beskyttelse, at man skal lade den lille underjordiske graver gøre sit arbejde færdigt, og så kan man ellers roligt udjævne de skud, som muldvarpen har efterladt sig i haven.

En have, hvor en muldvarp har været igang, med at bygge underjordiske gange.
En have, hvor en muldvarp har været igang, med at bygge underjordiske gange.
Foto: Elisabeth Schwab/Panthermedia/Ritzau Scanpix

- Lader man muldvarpen være, er der mange muldvarpeskud, når den flytter ind, men kort tid efter, vil der være meget få. Man får kun flere muldvarpeskud ved at fjerne havens muldvarpe, da en ny så vil flytte ind og grave på fuld drøn, forklarer Michael Carlsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik