Op til dig: Hvem er Danmarks mest Fantastiske Fællesskab?

Afstemningen til landsfinalen er åben. Din stemme kan være med til at afgøre, hvem der skal løbe med æren og vinde en ekstra pris på hele 100.000 kr.

Tune IF vandt i september 50.000 kr. og titlen som årets Fantastiske Fællesskab i TV 2 Lorrys sendeområde. Rundt om i landet vandt syv andre fællesskaber den samme titel i deres TV 2 Region. Nu skal de otte vindere fra hele Danmark dyste mod hinanden i landsfinalen. Se portrætterne af de nominerede fællesskaber og få adgang til at stemme her

Det fællesskab, der løber med 1. pladsen i den landsdækkende finale, modtager en ekstra pris på 100.000 kr.

Se her, hvor rørt og glad formand Pauli Christensen blev, da Tune IF vandt den lokale konkurrence i TV 2 Lorrys nyhedsudsendelse d. 28. september 2018:

 

Projektet FANTASTISKE FÆLLESKABER handler om at hylde alt det, vi har sammen og den positive energi, der opstår, når man kaster sig ind i et fællesskab med andre.
I foråret meldte mere end 1000 fællesskaber sig til konkurrencen på landsplan. Hver TV 2 region havde forinden nedsat en jury, som nominerede ti fællesskaber i hver deres landsdel.

quote Det har været meget livgivende

Esben Danielsen. Direktør, Lokale og Anlægsfonden

- Jeg har set på mere end 1000 nomineringer fra hele DK. Det har været meget livgivende. Jeg har været overrasket over, hvor mange fællesskaber der er, på tværs af generationerne, også langt uden for de store byer. Fx Tune IF, hvor omkring 90% af byens indbyggere er medlemmer af idrætsforeningen. Det er vildt, at det kan lade sig gøre, siger Esben Danielsen, der er direktør for Lokale og Anlægsfonden.

De næste tre uger kan alle gå ind på ww.tv2lorry.dk/ff og stemme via sms på den eller de fællesskaber, som man synes, fortjener en stemme. Man kan kun stemme én gang på hvert fællesskab, men på lige så mange fællesskaber, som man vil.

quote Konkurrencen er både en inspiration og en hyldest

Anne-Marie Skov, Direktør i Tuborgfondet

Bredt samarbejde på tværs

Fantastiske Fællesskaber er et samarbejde mellem TV 2 Regionerne, Lokale- og Anlægsfonden, Tuborgfondet og produktionsselskabet Made By Us. Projektet er drevet af en særlig beundring for dem, der helt frivilligt skaber udvikling og fællesskaber, der hvor de bor.

- Fællesskaber er en kraft i samfundet, som vi skal passe på. Jeg håber det indblik, som FANTASTISKE FÆLLESSKABER giver, inspirerer til at lave nogle selv eller giver mod til at gå ind i et eksisterende fællesskab. Konkurrencen er både en inspiration og en hyldest, siger Anne-Marie Skov, der er direktør i Tuborgfondet.

Se hele showet med alle ti nominerede fællesskaber fra Lorryland her:

 

Vi kender først den nationale vinder ved slutningen af finaleshowet d. 3. november på Kulturværftet i Helsingør. Showet sendes live på alle TV 2 regionernes egne tv-kanaler og kan streames fra TV 2 regionernes hjemmesider. Showet begynder kl. 19.45 og der kan stemmes undervejs.

Vær med til at hylde den gode energi og de fantastiske fælles kræfter her.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik