Omstridt busplan tages op igen

Der bliver nu sat ind med en massiv informationskampagne for at få Køge Kommunes nye køreplan for busdriften tilbage på rette spor. Planen træder i kraft til august næste år, og den medfører, at busruterne 246 og 210 i den vestlige del af kommunen nedlægges og erstattes af telebusser og alternative ruter, skriver DAGBLADET Køge.

Ændringerne har skabt massive protester fra borgere i Ejby, Bjæverskov, Borup og Ll. Skensved, og omkring 50 borgere fra de berørte områder var mødt op med protestskilte tirsdag aften i byrådssalen, hvor sagen var på dagsordenen.

- Der skulle frem til august 2010 have været arbejdet med implementering af denne her plan. Nu er der kommet en del polemik om det her, og vi har ikke været gode nok til at informere. Forvaltningen troede, at der var god tid, erkendte formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Mikael Mogensen (S).

På Køge Kommunes hjemmeside kommer der derfor nu et kort, der viser nøjagtigt, hvilke busruter der ændres, og hvad der sættes ind i stedet for. Og for at få genskabt dialogen med de berørte borgere vil der blive afholdt et borgermøde om den nye køreplan.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik