Omlagte busser og spærrede veje: Sådan påvirker Distortion trafikken

Gadefesten Distortion medfører en lang række trafikale ændringer.

Onsdag sætter Distortion for tyvende år fut i Københavns gader med musik og dans - og ingen adgang for biler og busser.

Derfor er der grund til at være ekstra opmærksom, hvis du de kommende dage skal rundt i byen på fire hjul.

Vi har samlet et overblik over, hvor du kan møde afspærringer, og hvor bussen drejer en uvant vej. 

DISTORTION: HVOR OG HVORNÅR?

  • Distortion foregår i København fra 30. maj til 3. juni 2018. Der er to dage med gadefester, en dag per bydel.
  • Onsdag den 30. maj: Gadefest på Nørrebro og Rådhuspladsen
  • Torsdag den 31. maj: Gadefest på Vesterbro og Rådhuspladsen
  • Fredag 1. juni: Festivalplads på Refshaleøen
  • Lørdag 2. juni: Festivalplads på Refshaleøen
  • Søndag 3. juni: Festivalplads på Refshaleøen

SÅDAN PÅVIRKES BUSSERNE

Påvirkede linjer: 3A, 5C, 10, 14, 350S
  • Linje 3A kører ikke den normale rute ad Griffenfeldsgade - Stengade - Nørrebrogade - Fælledvej - Blegdamsvej. Det gælder i begge retninger. Linjen betjener ikke stoppestederne Rigshospitalet Syd (Mod Valby), Skt. Hans Torv, Elmegade/Nørrebrogade, Prins Jørgens Gade og Griffenfeldsg./Rantzausg. ). Linjen kører i stedet fra Blegdamsvej ad Fredensgade - Øster/Nørre Søgade - Gyldenløvesgade - Åboulevard - H.C. Ørstedsvej.
    Du kan benytte stoppestederne på den ændrede rute.
    Ændringen gælder fra 30-05-2018 kl 7:00 til 31-05-2018 kl 7:00.
     
  • Linje 5C kører ikke den normale rute ad Frederiksborggade. Det gælder i begge retninger. Linjen betjener ikke stoppestederne Nørrebros Runddel (mod Nørrebro St.), Sjællandsgade, Kapelvej, Elmegade, Ravnsborggade, Søtorvet  og Frederiksborggade/Nørre Farimagsgade. Linjen kører i stedet ad Nørre Farimagsgade - Webersgade/Sølvgade - Fredens Plads - Fredensgade - Tagensvej - Jagtvej.
    Du kan benytte stoppestederne på den ændrede rute.
    Ændringen gælder fra 30-05-2018 kl. 9:00 til 31-05-2018 kl. 7:00.
     
  • Linje 10 og 14 kører ikke den normale rute ad Enghave Plads - Istedgade - Reventlowsgade. Det gælder i begge retninger. Linjerne betjener ikke stoppestederne Flensborggade, Gasværksvej, Hovedbanegården og Saxogade. Linje 10 og 14 kører i stedet ad Enghavevej - Vesterbrogade.
    Du kan benytte stoppesteder på den ændrede rute.
    Ændringen gælder fra 31-05-2018 kl 9:00 til 01-06-2018 kl 10:30.
     
  • Linje 350S kører ikke den normale rute ad Nørrebrogade. Det gælder i begge retninger. Linjen betjener ikke stoppestederne Nørrebros Runddel (mod Nørrebro St.), Elmegade og Frederiksborggade/Farimagsgade (mod Nørrebro St.) Linjen kører i stedet ad Nørre/Øster Farimagsgade - Webersgade/Sølvgade - Fredens Plads - Fredensgade - Tagensvej - Jagtvej.
    Du kan benytte stoppestederne på den ændrede rute.
    Ændringen gælder fra 30-05-2018 kl 9:00 til 31-05-2018 kl 7:00.


Kilde: Din Offentlige Transport

BILIST PÅ NØRREBRO:

Fra kl. 23 den 29. maj er der parkeringsforbud på en lang række veje. 

Onsdag den 30. maj kl. 9 afspærres arrangementsområdet (se kortet nedenfor). Det betyder, at al ind- og udkørsel ophører. 

Mellem kl. 01.00 og 7 åbnes mulighederne for ind- og udkørsel gradvist. 

 
 
Foto: Distortion & Mia Cassens

BILIST PÅ VESTERBRO:

Fra kl. 23 den 30. maj er er der parkeringsforbud på en lang række veje. 

Torsdag den 31. maj kl. 9 vil arrangementsområdet ligesom på Nørrebro blive afspærret (se kortet nedenfor). Og på samme måde vil det først mellem kl. 01.00 og 7 blive muligt at køre ind og ud af området igen. 

 
 
Foto: Distortion & Mia Cassens

Der vil ikke være ændret parkering eller anden trafikændring i forbindelse med festerne på Rådhuspladsen.

Fredag, lørdag og søndag på Refshaleøen vil der ikke forekomme større trafikale udfordringer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik