Rigsadvokatens fortrolige redegørelse i sagen viser nemlig ikke kun, at man overså en række advarsler, når det gælder El-Husseins tiltagende radikalisering i fængslet.
Det viser nye oplysninger fra Rigsadvokatens redegørelse, som TV 2 er kommet i besiddelse af.
Den viser også, at han i stigende grad udeblev fra Kriminalforsorgens kontrolsamtaler i de tre perioder, hvor han var prøveløsladt - uden at det fik konsekvenser, selv om samtalerne var en del af kravet for, at Omar El-Hussein kunne forblive på fri fod.
- Jeg synes, det er betænkeligt, at vi har folk - der er på vej med sådan en kriminel karriere og ender så groft - giver systemet fingeren i forbindelse med prøveløsladelse, og så reagerer systemet ikke, siger formand for Fængselsforbundet Kim Østerbye.
Omar Abdel Hamid El Hussein blev første gang prøveløsladt fra Københavns Fængsler 1.juli 2011 med vilkår om to års prøvetid og et års tilsyn. Allerede her var der ifølge Rigsadvokatens redegørelse "nogle udeblivelser fra tilsynssamtalerne".
13. december 2011 bliver han igen løsladt. De næste fire måneder bliver han væk fra stort set alle tilsynssamtaler.
Og da han 27. juli 2012 bliver prøveløsladt, havde han en del udeblivelser.
- Der burde være sket en genindsættelse efter min bedste overbevisning, siger Kim Østerbye.
Og den vurdering kan formand for Kriminalforsorgsforeningen John Hatting godt følge.
- Tilsynet er helt afgørende når vi prøveløslader folk, det er den overgang til frihed hvor vi kan holde fast i folk, siger John Hatting.
- Her har vi at gøre med en fyr som hvis det havde lykkedes med at fastholde ham, måske havde kunnet undgå at han begik den her kriminalitet.
På baggrund af angrebene i København vil regeringen nu undersøge mulighederne for at stramme op på prøveløsladelser.
