Olsen Banden bliver hyldet med ekstrem lastbil: 'Skide godt, Egon'

Hos vognmandsforretningen Preben O. Nielsen i Ballerup elsker de når deres lastbiler skiller sig ud. Denne gang hylder de Olsen Banden filmene.

Hos Preben O. Nielsens Vognmandsforretning i Ballerup er en lastbil ikke bare en lastbil. 

Det er derimod en god mulighed for at skabe god stemning på vejene. 

 - Vi har jo en tradition for, at indenfor en fire-fem år, laver vi en ny bil, hvor vi giver den lidt mere gas end med de almindelige biler. Det vil sige, at vi bruger lidt flere penge på at male dem og på opbygningen, siger Peter O. Nielsen der er vognmand hos Preben O. Nielsens Vognmandsforretning. 

- Det er sidste skud på stammen, vores sidste nye dekoration. Der har vi valgt, i forbindelse med et jubilæum, at lave som Olsen Banden, fortsætter Peter O. Nielsen.

Lastbilen er flot pyntet med ni forskellige malerier. 

Det er firmaet FL-Buur Design Danmark, der har stået bag dekorationen invendigt. 

- Det har taget et halvt år, fra da malerne fik lastbilen, siger Peter O. Nielsen.

Lastbilen er blevet malet med airbrush, som et et lille luftopereret værktøj, der sprayer maling på forskellige overflader.

Maleren ønsker ikke at nævnes ved navn. 

Dekorationen af lastbilen har i alt kostet 180.000 kroner, og man regner med at kunne bruge lastbilen i otte-ni år.

Det har taget et halvt år for firmaet FL-Buur Design at male disse Olsen Banden billeder med en airbrush.
Det har taget et halvt år for firmaet FL-Buur Design at male disse Olsen Banden billeder med en airbrush.
Foto: Karoline Daae - TV 2 Lorry

Ville finde noget der har legendestatus

Det er som sagt ikke første gang, at Preben O. Nielsen vælger, at dekorere deres lastbiler.

- Vi har tidligere haft temaer med Texas Rangers med Chuck Norris, en historiebil og nogle med tegneserie figurer på, blandt andet med Pixar-filmen Biler.

Men denne gang er speciel, forklarer Peter O. Nielsen.

- Vi ville prøve noget helt andet. Nu havde vi prøvet meget med tegnefilm. Nu ville vi gerne prøve noget der var dansk. Så talte vi lidt frem og tilbage om noget der havde legendestatus, og der var Olsen Banden jo et foretrukket hit, siger Peter O. Nielsen.

- Vi kender dem jo fra da vi var børn. Alle kan se dem. Vi har set dem 20 gange cirka. Men man kan stadig læne sig tilbage og få et grin hver gang, fortsætter Peter O. Nielsen.

Der er ikke taget udgangspunkt i en enkelt Olsen Banden film, men derimod en blanding af dem alle. 

Men der er dog trukket speciel inspiration fra et område. 

-  En del har selvfølgelig med transport at gøre. Det var for eksempel oplagt at tage den med jernbanen på, griner Peter O. Nielsen.

 
 
Foto: Karoline Daae - TV 2 Lorry

Opmærksomhed fra Holland

Lastbilen er blevet delt mange gang på de sociale medier og ejerne er chokeret over, hvor meget opmærksomhed de har fået. 

- Vi har fået meget positivt feedback. Rigtig positivt. Det er gået over alle forventninger, smiler Peter O. Nielsen.

Men det er ikke kun i Danmark, at lastbilen har tiltrukket sig opmærksomhed. 

Dagen efter TV 2 Lorry var på besøg, kom et Hollansk medie forbi. 

- Olsen Banden er åbenbart meget kendt rundt omkring i Europa, forklarer Peter O. Nielsen.

Men at have sådan en flot lastbil kan også have sine ulemper på motorvejen.

- Der er flere, der kører forbi, så bremser de ned. Vi fortsætter bare med at køre i vores højre bane, men så kan vi se, at de kører og filmer. Nogle gange kører de ind foran og sætter farten ned, fordi de gerne vil have vi skal overhæle, så de kan filme højre side af vognen. Det er meget sjovt, smiler Peter O. Nielsen.

Hvis du er nysgerrig og gerne vil se den flotte lastbil, kan du opleve den på Ballerup Kræmmermarked den 19. - 21. juli. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik