Foto: TV 2 Lorry

Ølpis fra Roskilde Festival viser spor af stoffer

En urinprøve fra Landbrug & Fødevarers beer cycling-event på Roskilde Festival viste spor af hash, MDMA og kokain. Flere prøver ville dog afsløre mange flere stoffer, fremhæver Stofrådgivningen.

MDMA. THC-syre fra hash. Og reststof fra kokain.

Det er blot et udvalg af de stoffer, som festivalgængere på Roskilde Festival eksperimenterer med. Det viser en urinprøve fra Landbrug & Fødevarers bæredygtighedsstand beer cycling, der var opstillet på årets festival, skriver foodculture.dk.

Eventen, der også gik under det mundrette navn "fra pis til pilsner", opsamlede ved opsatte pissoirer urin på tre forskellige steder på festivallen. Formålet er at bruge urinen som gødning på maltbygmarker i foråret 2016 og derefter lave øl til festivallen i 2017.

Stofrådgivningen ikke overrasket

Det blev til i alt godt 54.000 liter urin, og det er en urinprøve fra en af disse tanke, der nu er blevet analyseret af Afdeling for Retskemi på Retsmedicinsk Institut i København.

Fundet får dog ikke Stofrådgivningen til at hæve øjenbrynene.

"De stoffer, der er fundet, overrasker mig slet ikke. Faktisk tror jeg, der var fundet spor af væsentligt flere stoffer, hvis der var blevet taget flere prøver rundt omkring på festivallen," siger Trine Ry, leder af Stofrådgivningen.

Hun hentyder til, at prøven er blevet taget fra én af tankene ved beer cycling-pissoirerne, og dermed altså kun er en stikprøve.

Eksperimenter er typisk koncentreret om visse miljøer

"Vi ved at festivaller er steder, hvor det bliver eksperimenteret med meget forskellige ting, men det er typisk koncentreret om særlige miljøer. Hvis vi tager en festival med dansk topmusik ville langt færre tage stoffer. Derudover gør alkohol det også mere fristende at give slip," siger Trine Ry.

Afdeling for Retskemi har også målt på værdierne af stofferne og fundet, at der var eksempelvis 0,53 mg. MDMA pr. liter urin og 0,04 mg. THC-syre pr. liter. Men alligevel er det ikke muligt at sige noget om skadelige mængder hos den enkelte festivaldeltager.

"Det kommer an på, hvor meget væske den enkelte indtager, så vi kan ikke bare sammenligne det med blodprøver, der er langt mere retvisende," forklarer Irene Breum Müller, ph.d. på Afdeling for Retskemi.

"Hvis den enkelte samtidig drikker en masse væske, vil det tynde ud i de urinprøver, vi har taget, og dertil kommer alle dem, der tisser, som ikke har taget noget. Derfor kan vi ikke sige noget om, hvor farligt det er for den enkelte. Prøven kan dermed alene bruges til at sige noget om, at nogen har taget stofferne på festivallen," siger Irene Breum Müller.

Også rester fra antidepressiver, betablokkere og antihistaminer

I prøven blev der også fundet rester af smertestillende lægemidler, antihistaminer, næsespray, antiepileptica, antidepressiver og betablokkere. Dertil kommer almindelige stoffer, som vil være i prøver fra hele befolkningen som coffein fra kaffe og ethanol fra alkohol.

Roskilde Festival er også blevet præsenteret for den samlede liste og mener indholdet afspejler såvel omverdenen som festivallen meget godt.

"Vi har ikke et indtryk af at Roskilde Festival er en bredere platform for at eksperimentere med stoffer end i resten af samfundet, men vi ved at folk eksperimenterer med stoffer på festivallen og at særligt hash er populært.

Derfor er det også noget, vi tager seriøst," siger Christina Bilde, talsperson for Roskilde Festival.

Roskilde Festival samarbejder med Sundhedsstyrelsen

Festivallen har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen iværksat kampagnen Roskilde Against Drugs, som der tydeligt bliver reklameret for rundt om på festivallen og ved scenerne.

Hvis nogen sælger stoffer, bliver de direkte bortvist, men ellers er moralen ved kampagnen at oplyse festivalgængere om, hvor farlige stoffer er og tydeligt at tage stilling imod at bruge stoffer. Dog uden at fungere som en løftet pegefinger.

Derudover er der et hold at social workers, der går opsøgende rundt på pladsen og er tilgængelige for festivaldeltagere.

"Det er vigtigt for os at vi har taget klart afstand til stoffer, men det er politiet, der går ind i telte og har narkohundene med. De står også for at udskrive bøder og det er grunden til, at vi ikke samtidig vælger at klippe folks armbånd. De får i stedet klippet det gamle og sat et advarselsarmbånd på. Alternativt mener vi de får en dobbeltbøde," siger Christina Bilde til foodculture.dk.

"Hvis nogen vil have stoffer ind på en festival skal de nok få det. Vi vil bare gerne vide, hvad der foregår, og det håber vi i højere grad at høre om, når folk ikke samtidig skal frygte for deres armbånd."

FAKTA 1:

Det viste prøven:

Urinen, der blev undersøgt af Afdeling for Retskemi på Retsmedicinsk Institut i København viste tegn på at festivalgængerne har taget disse stoffer:

o Coffein

o Ethanol (alkohol)

Misbrugsstoffer:

o Reststoffer fra kokain

o THC-syre fra cannabis

o MDMA og MDA.

Derudover blev der fundet:

o Smertestillende lægemidler (håndkøbsmedicin) som panodil og kodymagnyl

o Smertestillende lægemiddel (receptpligtigt)

o Antihistaminer (håndkøb)

o Næsespray (håndkøb)

o Antiepileptica (receptpligtigt)

o Antidepressiver (receptpligtigt)

o Beta-blokker (blodtryksmedicin) (receptpligtigt)

FAKTA 2:

Kan stofferne ende i din øl?

Når nu projektet hedder beer cycling og netop handler om at sprede urinen på en maltbygmark for at lave øl er spørgsmålet: Vil stofferne som er fundet i denne urinprøve ikke kunne ende i øllen, der efter planen skal serveres i 2017 på Roskilde Festival?

For at blive klogere på det har foodculture.dk kontaktet Jakob Magid, lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

"Hvis det skulle komme festivalgængerne til gavn eller skade, alt efter hvordan man ser på det, så kræver det ikke alene, at stofferne er der, når urinen til næste forår bliver bragt ud på marken, når kornet skal sås. Stofferne skal også overleve en stor biologisk omsætning," fortæller Jakob Magid.

Han fremhæver at der er mange barrierer som stofferne skal overvinde, og at hver barriere vil udtynde stofferne meget.

"Der er lavet mange studier over transport af organiske molekyler ind i planterødder. Konklusionen er, at det ikke er noget, der foregår i stor stil medmindre det passer til planters transportsystemer. Man skal huske på, at i første omgang nedbryder jordens mikroorganismer meget efter urinen er blevet spredt over marken, og så skal planten optage det igennem rødderne. Dernæst skal det også finde vej fra roden helt op til kernen, før det overhovedet kan komme tilbage til øllet. Dermed er vi ude i at stofferne er blevet fortyndet flere millioner gange."

Men er der ikke nogle af misbrugsstofferne, der stadig kan påvirke stoffrie mennesker til den tid?

"Der kan være meget små restmængder tilbage til den tid, men det er min bedste vurdering, at det farligste i øllen til den tid vil være alkohollen, som vil være flere hundrede tusinde gange farligere end alt det andet i kruset."