Ole Vagner på strandhugst hos Centerplan

Ejendoms- og udviklingsselskabet Centerplan, der bl.a. ejer Scalabygningen i København, sælger igen ud af arvesølvet. To parkeringshuse på henholdsvis Israels Plads og i Adelgade i det indre København sælges til den tidligere Keops-ejer og grundlægger Ole Vagner. Det skriver dagbladet Børsen.

Der er aftalt en købspris på knap 500 mio. kr. for anlæggene, og
situationen afspejler den dramatiske situation på
ejendomsmarkedet, hvor kreditkrisen skaber interessante
købsmuligheder for investorer, der kom ud af markedet i tide
eller fik låst renten. Ole Vagner solgte Keops for godt et år
siden - angiveligt med en fortjeneste på over 1 mia. kr. Køberne
var islandske Stodir, der i dag hedder Landic Properties.
Sidstnævnte leverede i sidste regnskabsår et underskud på 570
mio. kr. og er stærkt presset af en sag om misligholdelse i
forhold til investeringsselskabet Stones Invest.Ole Vagner tror
på en god forretning.»Vi forsøger, at lave en løsning, som
Carsten Leveau, (adm. direktør i Centerplan, red.) kan leve med,
og som samtidig er attraktiv for mig. Vi skulle nødigt ende i en
situation, hvor vi går og råber af hinanden,« siger Ole Vagner
til Børsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik