Økomælk hittede på Roskilde Festival

Der bliver drukket andet end fadøl på Roskilde Festivalen. Det kan Naturmælk i Tinglev bekræfte.

Det sønderjyske mejeri har eneforhandlingen af mejeriprodukter til festivalen, og mejeriet kan melde om rekordsalg på dette års festival, oplyser DR SYD.

- Det har været en kæmpesucces, hvor vi igen har slået alle rekorder, siger Fabrikschef Leif Friis Jørgensen.

130 tons mælk i form af ost, youghurt, kakao og smør blev langet over diskene i de mange boder og restauranter.

Naturmælk har leveret til Roskilde festivalen de seneste fire år, og det vil de meget gerne blive ved med.

- Det er en fantastisk mulighed for os for at kunne vise økologi og vores produkter for så mange mennesker, siger Leif Friis Jørgensen til DR SYD.

Faktisk er Roskilde Festivalen så godt et udstillingsvindue, at der ikke er overskuddet, der er afgørende for Naturmælk.

- Vi er en del af en god oplevelse, når vi viser os på Roskilde Festivalen, og det betyder, at folk genkender os ude i butikkerne og forbinder os med noget godt. Det er ved kølediskene, at slaget skal slås, siger Leif Friis Jørgensen.

Over 100.000 mennesker gæstede dette års Roskilde Festival.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik