Økologi vigtigere end høje priser

Den økologiske bølge i Danmark er så stærk, at end ikke prisstigninger på 20-30 procent kan tvinge danskerne væk fra supermarkedernes økologiske hylder.Allerede i dag er økologisk kød, mælk, frugt og æg mellem 20 og 70 procent dyrere end ikke-økologiske varer.

Men selv om økologien vil blive ramt af
markante generelle prisstigninger, kan økologerne sove roligt,
vurderer flere eksperter over for metroXpress.»Danskerne er nået
til en grundlæggende konsensus om, at økologi er sundt både
indeni og udenpå.

Det er godt for os selv, for naturen, miljøet,
klimaet og for vores børn. Derfor vil vi fortsætte med at købe
økologisk, selvom prisen stiger,« siger Flemming Birch, ekspert
i forbrugertrends hos analysevirksomheden Retail Institute
Scandinavia.

Det økologiske salg er for alvor eksploderet i de
seneste to år, og når 2007 er gjort op, bliver det et rekordår.
Ifølge Flemming Birch er salget af økologiske varer eksempelvis
i Coop steget med 25 procent i 2007. Direktøren i Økologisk
Landsforening, Paul Holmbeck, mener ligefrem, at stigende priser
kan få folk til at købe økologi.»Det er kvalitetsbevidste
kunder, der driver salget af økologi frem. Når forbrugerne skal
tænke mere over deres indkøb, stiger bevidstheden om, hvad de
får for pengene.

Så vinder økologien,« siger Paul Holmbeck.Mens
blot en krone ud af ti i en dansk husholdningspung går til mad,
bruger befolkningerne i andre EU-lande langt mere. Derfor er der
ifølge Økologisk Landsforening plads i økonomien til at
prioritere økologi.

Selv hvis Danmark skulle ende i en situation
med stigende priser og lavere realløn, kan det være en fordel
for økologien.»Økologien lever af bekymringer. Nogle af de
største spring frem er kommet, når det konventionelle klokker i
det. Nye bekymringer i form af dårlig økonomi kan betyde ny
fremdrift for økologer,« siger konsulent Karen Jørgensen, Dansk
Landbrugsrådgivning.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik