Øget konkurrence gør velgørenhed dyrere

Velgørenhed sælger - men det koster også. Det skriver Kristeligt Dagblad.Stadig flere virksomheder og organisationer markedsfører sig selv på at være socialt bevidste gennem velgørenhed, og det gør, at de er nødt til at bruge flere penge på at gøre opmærksom på det.

Senest har stormagasinet Illum
satset stort med hel-sidesannoncer i landets dagblade og store
plakater hængt op rundt omkring i København, der under sloganet
"Støt en god sag med stil" fortæller, at man ved at købe et
stykke tøj udvalgt af en række kendte danskere donerer 20
procent af prisen til et velgørende formål.

Dermed får Illum en
aktiv, social profil, kunderne føler, at de støtter en god sag,
og de velgørende foreninger får flere hundrede tusinde kroner
uden at skulle rasle en eneste bøsse.

Den måde at samle penge ind på er blevet mere og mere udbredt. Ikke bare hos stormagasiner og indkøbskæder, men også i tøjbranchen, blandt
smykkefirmaer, benzintanke og sågar hos en vaskepulverproducent.

Siden 1980'erne har erhvervsliv og velgørende organisationer
fundet sammen om en fælles sag, men samarbejdet er blevet
kraftigt skruet i vejret de senere år i takt med, at danskerne
er blevet mere velgørende, og at virksomhederne har indset, hvor
god en forretning det faktisk kan være, mener selvstændig
konsulent i velgørende indsamlinger Stig Fog.

- Velgørenhed er
tidens stærkeste markedsføringsprofil, så hvis man skal skille
sig ud, er man nødt til virkelig at bruge penge på det. Det
udstiller jo virksomhederne mere end nogensinde, fordi det er så
tydeligt, at det handler mere om markedsføring end om
velgørenhed.

Hvis de virkelig ville støtte, havde det været
meget billigere bare at give pengene uden at fortælle om det,
mener han.Selvom motiverne bag den gode sag kan være lette at
gennemskue, og selvom omkostningerne bliver stadig højere, er
det alligevel en god forretning for virksomhederne at fortsætte.
I hvert fald lidt endnu.

Ifølge undersøgelser fra
sponsorbureauet Promovator reagerer forbrugerne nemlig stærkt
positivt på virksomheder med en aktiv social profil. De
tilvælger endda dem, der har sådan en profil, frem for andre og
siger, at de vil være mere loyale over for virksomheder, der
agerer socialt ansvarligt.

Det skyldes i høj grad, at mange
forbrugere benytter denne form for velgørenhed til at
iscenesætte sig selv, siger administrerende direktør i
Promovator, Jesper Lauritzen.- Op mod halvdelen af den danske
befolkning har støttet den her slags projekter, fordi folk gerne
vil vise aktivt, at de er socialt bevidste, selvom det jo reelt
er gratis for dem.

I Illums tilfælde tilføjer de jo samtidig en
historie til den trøje, de gerne vil sælge, og de lokker flere
kunder i butikken, som også køber alt mulig andet. Det er uden
tvivl en overskudsforretning, siger han.Den har de fleste
forbrugere regnet ud.

De er blevet stadig mere kritiske og
reagerer ikke så stærkt som tidligere på den slags kampagner,
mener profesessor Per H. Hansen, der underviser i markedsføring
på Handelshøjskolen i København.

Men velgørenhed er blevet så
stærkt et signal om, hvem vi er, at vi gerne lader os lokke lidt
endnu. Når det på et tidspunkt stopper, går det ikke
nævneværdigt ud over de velgørende foreninger, forudser Stig
Fog:- Dem, der støtter ved at købe en dyr trøje, er ikke de
samme, som giver af et godt hjerte. De skal nok blive ved,
uanset hvilke kampagner virksomhederne finder på.