Offer for motorvej: Flyveklub søger ny luft under vingerne

Flyveklubben Albatros skal finde ny luft til de ultra lette fly, når Ballerup Kommune vil have den udlejede grund tilbage efter Frederikssundmotorvejens udbygning.

I Måløv søger flyveklubben Albatros ny luft under vingerne til de ultra lette fly, som snart ikke kan lande på de lange græsmarker, der indtil om kort tid er landingsbaner for klubbens ultra lette fly.

Det skyldes, at klubbens lejede grund befinder sig på en omegnsgrund til den nye udbygning af Frederikssundsmotorvejen.

- Jeg tænkte, at det var en katastrofe, siger David Nyhjem, der er pilot på et af de mange ultra lette fly, som flyvestationen bruger.

Og den tanke falder ikke uden grund. Flyveklubben Albatros er nemlig den største af sin art herhjemme. Klubbens fly vejer kun 400 kilo, hvilket gør dem til de suverænt 'ultra lette'-ste i flykategorien.

Foruden klublivet og masser af luft under de ultra lette vinger er Albatros også certificerede i uddannelse af piloter. Klubbens akademi går under navnet Copenhagen Ultralight Flying Academy, og her kan enhver flyentutiast få kontrol over eget fly, hvis pengepungen og tiden er til det. Det koster nemlig mellem 30 og 50.000 kroner at erhverve sig de nødvendige licenser og diverse udstyr.

Akademiet er det eneste af sin art på Sjælland, og også derfor kan den manglende flyveplads have store konsekvenser.

- Vi risikerer i sidste ende, at klubben vil gå i opløsning og at alle piloterne vil spredes for alle vinde, siger David Nyhjem, der dog også fortæller, at de i klubben er villige til at gå langt for at skaffe en ny grund - også hvis det betyder, at de må forlade Ballerup Kommune.

- Vi har snakket med en tre-fire landmænd og hørt, om de vil leje deres jord ud - men det er lange seje træk, lyder det fra piloten til TV 2 Lorry.

Se hele indslaget over artiklen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik