Offensiv satsning skaber vækst i Furesø

Det nytter intet at læne sig tilbage med hænderne i skødet og vente på, at finanskrisen skal drive over.

I Furesø har kommunens store erhvervssatsning nu mere end en måned på bagen, og erhvervskonsulent Flemming Ipsen fortæller, at forløbet har været meget tilfredsstillende. Det skriver Frederiksborg Amts Avis torsdag.

- Siden starten har vi modtaget 11 henvendelser fra interesserede firmaer. Vi har arbejdet på tre fronter: Forsøgt at fastholde vore virksomheder, støttet nye iværksættere og gjort os attraktive. Vi vil gerne være offensive, siger Flemming Ipsen.

Borgmester Ole Bondo Christensen (S) oplyser, at kommunen har nedsat dækningsafgiften, indført en »fast track« sagsbehandling og i juni søsættes en helt ny handlingsplan, der skal løfte samarbejdet mellem kommunen og virksomhederne.

Sideløbende har kommunen arbejdet hårdt på at reducere CO2-udledningen. Kommunens egne bygninger har fået foretaget omfattende energibesparende foranstaltninger.

- Men vi har også haft en enorm succes med vort projekt »Kurveknækker Furesø«, hvor private, firmaer og grundejerforeninger bliver hjulpet og får afdækket besparelsesmuligheder på energiområdet, siger Ole Bondo Christensen til Frederiksborg Amts Avis.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik