Østeuropas svar på Ryanair opruster i København

Ungarske Wizz Air udvider med 50 procent flere afgange fra Københavns Lufthavn. Selskabet er tidligere blevet afsløret i at give deres ansatte elendige arbejdsvilkår.

Fly fra Københavns Lufthavn (CPH) bliver nu i endnu større omfang befolket af kabinepersonale, der får en dårlig behandling af deres arbejdsgiver.

Det ungarske discountselskab Wizz Air udvider kraftigt i Københavns Lufthavn (CPH). Næste sommer kommer der 12 ugentlige afgange i stedet for de nuværende otte. En stigning på 50 procent.
Det skriver Fagbladet 3F. 

- Wizz Air har vind i sejlene. Flere og flere østarbejdere her i landet flyver tilbage til deres hjemland for at besøge venner og familie. De kan godt få råd til de billige billetter fra selskabet. Samtidig har Østeuropa har været underdækket at Ryanair, Norwegian og andre selskaber de seneste år i København. Det lukrerer Wizz Air på, siger Andreas Krog, redaktør på web-avisen check-in.dk. 

Fra næste sommer vil Wizz Air flyve fem gange om ugen til Sofia i Bulgarien, tre gange om ugen til Skojpe i Makedonien samt fire afgange om ugen til Kiev i Ukraine.

Tidligere i år afslørede Fagbladet 3F dybt kritisable arbejdsvilkår hos Wizz Air. Her kunne rumænske stewardesser blandt andet fortælle om, hvordan de aldrig vidste, hvornår de skulle arbejde. Hvordan de fik serveret muggen mad. Og hvordan de blev fyret, da de dannede en fagforening.

Wizz Air har dog ikke base i Københavns Lufthavn. Derfor kan Flybranchens Personale Union, FPU, ikke kræve overenskomst med selskabet, som det var tilfældet med Ryanair, da selskabet i 2015 åbnede en base i Københavns Lufthavn. Den blev dog senere lukket igen efter en tabt sag i Arbejdsretten.

Wizz Air planlægger også flere afgange fra Billund Lufhavn. Her skal der sommeren 2018 være 16 afgange på syv forskellige ruter. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik