Øresundsbroen fylder 17 år

I dag er det 17 år siden, de første biler og tog kunne køre over Øresundsbroen. Siden er det blevet til mere 100 millioner ture.

Den 1. juli 2000 mødtes det danske og det svenske regentpar midt på Øresundsbroen, og det markerede åbningen af den faste forbindelse mellem de to lande.

Stor stigning i trafikken 

I det første år med den nye forbindelse kørte 2.950.872 biler over den. Det er siden steget gevaldigt. I 2016 var tallet på 7.423.800 biler.

Stigningen i trafikken over broen gik hurtigst i årene 2006-2008.

Derefter aftog stigningen, og der var endda et fald i årene med økonomisk krise, som ramte Danmark hårdere end Sverige. 

For godt 14 dage siden blev milepælen med 100.000.000 køretøjer over broen rundet, hvilket blev fejret med blomster.

Tilbagebetalt i 2034

Ifølge Sund & Bælt kostede det 14,8 milliarder kroner i 1990-priser at bygge Øresundsbroen. Det svarer til cirka 24,1 milliarder kroner i 2016-priser.

Hele summen inklusive renter skal betales tilbage af brugerne - det vil sige bilisterne og Banedanmark samt Svenska Banverket.

I 2016 betalte bilisterne 1.346 millioner kroner i broafgift, mens det årlige vederlag for benyttelsen af jernbanen udgjorde 497 millioner kroner.

Tilbagebetalingstiden er 34 år fra åbningen i 2000 og dermed vil Øresundsbron være tilbagebetalt i 2034.

Milepæle på Øresundsbroen

1. juli 2000: Øresundsbron åbner.
18. september 2000: Bil nummer 1 million.
21. juli 2003: Bil nummer. 10 milioner.
2. maj 2010: Bil nummer 50 millioner.
16. juni 2017: Bil nummer 100 millioner.

Sådan så det ud, da Øresundsbroen blev indviet i 2000:

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik