Kontoret på nok fem kvadratmeter er fyldt til randen med bøger fra gulv til loft, væg til væg.
Der er bøger overalt - i vindueskarmen, på bordet og i sofaen.
Skrivebordet er såmænd også dækket af bøger og papirer, og kun computerskærmen afslører, at der er tale om et skrivebord.
En stor del af bøgerne handler om den britiske økonom John Maynard Keynes, som Jesper Jespersen er stor tilhænger af.
Jeg kan i dag ikke som enkeltindivid leve uden at bruge energi, som bliver produceret ved hjælp af kul, gas eller olie.
Interessen for netop Keynes mærkes tydeligt, når han med urokkelig øjenkontakt citerer Keynes, som var det det mest naturlige i verden.
Jesper Jespersen har netop afsluttet sin karriere efter 50 år som økonom, hvoraf de sidste næsten 25 år har været på RUC.
Han er lige nu aktuel med bogen 'Vækstøkonomi på vildspor', hvor han stiller spørgsmålet: ”Giver det mening at tænke i en vækstbaseret samfundsøkonomi, når ressourcerne på vores klode er knappe”?
TV 2 Lorry har forsøgt at udfritte eksperten for svaret på netop det spørgsmål.
En ubeboelig jordklode
Hvad er din konklusion, Jesper?
- Man har skruet samfundsøkonomien sammen på en sådan måde, at det eneste man tænker på, er vækst i kroner og øre uden at tænke på, hvordan vi producerer, og de negative konsekvenser der er af at producere på den måde, vi gør i dag. Vi kigger på BNP som det eneste sagliggørende mål, og det er jo helt forkert.
- Vi står på en brændende platform. Hvis vi bliver ved med at forurene, som vi gør i dag, så kvæler vi os selv. Den vækstøkonomi vi fører, trækker for meget på naturens knappe ressourcer og er dybt forurenende. Det kan ikke fortsætte. Det er ikke bæredygtigt. Med den nuværende forurening og de nuværende temperaturstigninger er vi i gang med at gøre kloden ubeboelig.
Men hvad er alternativet til vækst?
- Vi skal ikke diskutere vækst eller ikke vækst. Vi skal diskutere, hvordan vi undgår de negative konsekvenser af væksten. Vi skal forsætte med at producere, for det kan vi ikke undgå, men vi skal undlade at forurene. Det, som har været den ordinerede medicin, har i høj grad været forbrug, forbrug og forbrug, fordi det er det, som holder hjulene i gang. Regeringen har opfordret til, at vi skal forbruge mere og arbejde længere uden at have taget hensyn til, at alt den produktion jo forurener.
Hvordan skal vi løse den her udfordring?
- Det her er ikke en udfordring, der ikke kan løses. Vi har jo allerede teknologien. Når man tænker på, hvad vindenergi, solfangere, solceller og vandenergi kan bidrage med allerede nu. Det er bestemt muligt at omstille sig. Udfordringen er at få drejet hele vækstøkonomien, så man ophører med at forurene.
Hvad mener du helt konkret, vi skal gøre?
- Initiativet vil jeg godt tillade mig at spille over til det politiske miljø. De, som har ansvar for helheden. Man kan jo på det politiske plan ændre meget på folks adfærd ved at skrue på dels de økonomiske parametre, men man kunne også lave en form for forbud mod det, der forurener ekstraordinært.
- Men jeg går sådan set mere ind for, at man langsomt skubber folk i den retning, der er mindre belastende for natur og miljø. Men det kræver nogle kollektive initiativer. Jeg kan i dag ikke som enkeltindivid leve uden at bruge energi, som bliver produceret ved hjælp af kul, gas eller olie.
- Det er vigtigt, man sætter mål for, at produktionen skal være forureningsfri på de parametre, der er uoprettelige inden for en periode – helst inden 2050. Det er det, man skal måle på – fx forureningen og CO2-udledningen. Udfordringen er at producere på en sådan måde, at vi ikke kvæler os selv i forurening eller udtømmer de begrænsede ressourcer.
