Lige nu forhandles der om en ny stor udligningsreform. Og når politikerne sender millioner af kroner fra den ene ende af landet til den anden i kommunal udligning, kan der være gode grunde til det.
Det kan være fair nok ud far et politisk synspunkt, at man gerne vil tilgodese nogle områder. Man skal bare huske, at alt man gør for at flytte vækst eller personer væk fra Hovedstadsområdet, det har en vækstomkostning.
Det er økonomerne enige om.
Men ifølge cheføkonomen i den uafhængige tænketank Kraka giver det ikke flere penge til Danmark.
- Hvis man ser på vækst, skal man overhovedet ikke se på kommunal udligning. Vækst er noget, der i høj grad skabes i store byområder. Når vi arbejder tæt sammen, bliver vi mere produktive, siger Jens Hauch, som er vicedirektør og cheføkonom i Kraka.
- Det kan være fair nok ud fra et politisk synspunkt, at man gerne vil tilgodese nogle områder. Man skal bare huske, at alt man gør for at flytte vækst eller personer væk fra Hovedstadsområdet, det har en vækstomkostning.
UDLIGNING?
Forskningschef: Borgmestre klynker
Et ekspertudvalg er indtil nu kommet med deres anbefalinger.
Ifølge deres forslag skal hovedstadskommunerne betale et sted mellem 525 millioner og over en milliard.
Et beløb, der skal lægges oven i de over 12 milliarder, de allerede betaler i udligning.
SÅ MEGET SKAL HOVEDSTADSOMRÅDETS KOMMUNER BETALE VED DE FORSKELLIGE MODELLER:
- Model 1: 812,8 millioner kroner
- Model 2: 746,6 millioner kroner
- Model 3: 1.054,7 millioner kroner
- Model 4: 990,2 millioner kroner
- Model 5: 525 millioner kroner
Forskningschefen i den liberale tænketank Cepos, Henrik Christoffersen, mener, at politikernes fokus på udkanten kan betyde, at vi mister muligheden for at udvikle hovedstaden.
Han mener også, at udligningen gør, at nogle kommuner bliver drevet mindre effektivt, end de kunne have været:
- For kommunerne kommer det mere og mere til at handle om, at det er interessant at skaffe sig mere velfærd. Ikke ved at understøtte egen udvikling, men i stedet ved at sende borgmesteren til Christiansborg og tale sin sag, siger han til TV 2 Lorry.
'Klynk' kalder han det.
Udligningsskruens ende
Udligningen virker ligesom en slags skat for kommuner: Staten tager fra de rige kommuner og giver til fattige.
Hele 60 procent af forskellen i kommunernes økonomi bliver udlignet i landsuligningen.
Oveni det bidrager flere kommuner i TV 2 Lorrys sendeområde til hovedstadudligningen, så den samlede udligning kommer op omkring 90 procent.
- Jeg tror, at vi mildest talt er kommet til vejs ende med udligningsskruen, siger Henrik Christoffersen.
