Foto: TV 2 Lorry

Billeder fra sidste år , hvor de små prinser og prinsesser også kiggede på.

1 af 2

Øko-køerne lukkes på græs på søndag

De økologiske køer viser deres bedste dansetrin frem på søndag d. 17. april, når 80 øko-gårde landet over inviterer til Økodag.

Knap en kvart million danskere delte øko-køernes begejstring sidste år, da køernes forårsfest løb af stablen.

Og søndag er det igen tid til at fejre, at de økologiske køer får græs under klovene. I alt inviterer 80 øko-gårde over hele landet til Økodag, hvor man kan opleve de økologiske køer danse.

I TV 2 Lorry område kan man besøge:

Engmosegård, Sverkilstrup Byvej 8, 3390 Hundested.

Lundholm, Præsstehøjvej 12, 3320 Skævinge.

Svanholm Gods, Svanholm Gods, 4050 Skibby

Bækkenstoft, Hjørnegårdsvej 1, 4070 Kirke Hyllinge.

Stensbølgård, Smedevej 18, 4070 Kirke Hyllinge.

Aavang, Aavej 1 , 4070 Kirke Hyllinge.

Læs flere detaljer på www.økodag.dk.  Stalddørene slås op præcis kl. 12 over hele landet, men gårdene holder åbent mellem kl. 10 og 14.

- De mange tusinde gæster, som deltager i Økodag, får med egne øjne at se, hvilken forskel de gør, når de køber øko-mælk: De er med til at slippe køerne fri. Køernes kåde forårsløb er et livsbekræftende syn. Når man ser deres begejstring over at blive lukket ud på marken i det fri, kan man ikke være i tvivl om, at det er dér, de hører til. Det burde være alle køer forundt at komme ud på græs, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse.

Alle økologiske køer kommer på græs i sommerhalvåret, og Per Kølster glæder sig derfor over, at mange mælkeproducenter lige nu overvejer eller er i gang med at lægge om til økologi.

44 mælkeproducenter i gang med omlægning

Mange flere køer kan se frem til et sommerhalvår under åben himmel i fremtiden. Ifølge mejerierne, er 44 mælkeproducenter lige nu i gang med at lægge om til økologi eller starte op som økologer – svarende til en ca. 11 procent stigning i antallet af økologiske malkekvægsbedrifter i forhold til 2015.

Mejerierne forventer således at øge produktionen af øko-mælk betragteligt for at imødekomme efterspørgslen på økologisk mælk og andre mejeriprodukter fra ind- og udland.

Yderligere er mejerierne i kontakt med mere end 50 landmænd, som har vist interesse for at blive økologiske mælkeproducenter og i øjeblikket overvejer, om de skal tage skridtet.