Øjenvidne så efterlyst kvinde og drabssigtet mand i ubådens tårn

Anders Valsted så ubåden torsdag aften.

Den 40-årige Anders Valsted kan være en af de sidste, der har set "Nautilus" og den forsvundne svenske journalist, få timer før hun blev meldt savnet.

- Det er ikke hver dag, man ser en ubåd i København, så jeg hev telefonen frem og tog et billede, siger Anders Valsted til TV 2.

Sammen med fire venner var han torsdag aften ude at sejle i Københavns kanaler, og på vej ud mod Flakfortet fik et overraskende syn dem til at sagtne farten: En mand og en kvinde i tårnet af en ubåd. 

- Det var bare en hurtig forbisejling. Men det var måske sidste gang, hun blev set i live, siger han.

Fredag eftermiddag blev ubådsejeren sigtet for drab på den svenske journalist, som man stadig leder efter i København.

Øjenkontakt

Hvad der er sket med hende, er stadig et mysterium.

Den 46-årige ubådsejer og den svenske journalist stævnede ud fra København torsdag aften ved 19-tiden. Det samme gjorde Anders Valsted og hans venner, og efter en halv times sejllads bølgede de forbi ubåden. 

- De småsnakkede, og hun så meget imponeret ud og ser sig omkring. Vi satte farten ned og tog det ind. Det var ikke fordi, vi hilste, men jeg havde øjnekontakt med ham og smilede, siger Anders Valsted til TV 2.

Derefter strøg de fire venner ud mod Flakfortet, og da de efter 10-15 minutters sejllads var tilbage igen, var ubåden og de to passagerer borte. 

Storstilet eftersøgning

Det var den 30-årige journalists kæreste, der natten til fredag ved 2.30 tiden meldte kvinden savnet hos svensk politi, da hun aldrig kom hjem fra sejlladsen som aftalt.

Fredag morgen var de to passagere og ubåden genstand for en storstilet eftersøgning med to helikoptere og tre skibe fra Danmark og flere fly fra Sverige, der ledte i vandet ud for København og over mod Bornholm.

Men da ubåden blev set af private, efter Forsvarets opfordringer om at deltage, var det kun ubådsejeren, der blev reddet op af vandet fredag ved ved 11-tiden i Køge Bugt. Den svenske kvinde var ingen steder at se.

Og ubåden sank ned på bugtens bund. 

Satte hende af - men hvor er hun?

Indehaveren af ubåden havde med egne ord sat journalisten af på Refshaleøen torsdag aften, men det er endnu uklart, om hun er blevet set derude eller fanget på restauranters overvågningskameraer.

Fredag fastholdt ubådsejeren dog, at han var alene om om bord, da ubåden løb ind i problemer. Det var angiveligt fejl på en ballasttank, og ubåden sank kort før, han blev reddet.

- Jeg var bare på en øvetur, hvor jeg legede med forskellige ting på ubåden, og så opstod der en fejl, han til TV 2 fredag, kort før han blev kørt til afhøring hos politiet og senere på retsmedicinsk for at sikre spor.

Den drabssigtede ubådsejer skal for en dommer før klokken 11.35 lørdag, da det skal ske inden for et døgn, efter han blev anholdt af politiet fredag.

Men hans sag vil formentlig først blive behandlet senere lørdag. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik