Øget risiko for kø på Øresundsbroen

Torsdag indfører Sverige midlertidig grænsekontrol. Det øger risikoen for kø på Øresundsbroen.

Opdateret klokken 9.15...

Fra torsdag middag vil der være grænsekontrol på den svenske side af Øresundsbroen. Det øger risikoen for bilkøer.

- Det afhænger helt af, hvor mange biler de planlægger at stoppe, og det ved vi ikke noget om. Selvfølgelig er der en risiko for kø, hvis de stopper alle biler. Vi samarbejder med politiet, og så gør vi det bedste, vi kan, siger Sanna Holmqvist, der er presseansvarlig hos Øresundsbroen, til Ritzau.

Rent praktisk vil det svenske politi opføre grænsekontrol umiddelbart efter betalingsanlægget på den svenske side af Øresundsbroen. Men hvor omfattende kontrollen bliver, kan Sanna Holmqvist ikke svare på.

- Præcis hvordan det kommer til at fungere, det ved politiet, for det er dem, der arrangerer det, og det er deres ressourcer. Vi har haft en dialog med politiet i nogle dage, og i dag er beslutningen kommet.

- Fra torsdag klokken 12 vil der være politi ved betalingsanlægget. Det er alt, hvad vi ved nu. Vi håber ikke, at der bliver kø, men vi kan ikke sige noget, for vi ved ikke, hvor omfattende kontrollen skal være, siger hun til Ritzau.

Hos DSB lyder meldingen, at den svenske grænsekontrol kan få konsekvenser for togdriften mellem København om Malmø. DSB har desuden et godt råd til rejsende til Sverige.

- Vi gør opmærksom på, at grænsekontrollen kan påvirke afgangene, og man kan holde sig opdateret på vores app og hjemmeside. Vi anbefaler vores kunder, der skal til Sverige, at medbringe billedlegitimation, så de kan legitimere sig selv, hvis de bliver stoppet, siger pressevagten hos DSB torsdag formiddag til TV 2 Lorry.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik