00:20

Obduktion skal afsløre, om det er dobbeltdrab i Vinderød

Nordsjællands Politi håber i dag at komme et skridt nærmere, hvad der er sket i Vinderød, hvor to personer er fundet døde.

Politiet håber, at dagens obduktion kan afgøre, om de står med en sag om et dobbeltdrabt i den lille Nordsjællandske by Vinderød ved Frederiksværk. 

Klik her for at se flere billeder fra Local Eyes .

Her fandt en borger onsdag eftermiddag liget af en 29-årig mand i Vinderød Skov. Et dødsfald som politiet kalder mistænkeligt. De håber, at obduktionen kan kaste lys over, hvad manden er død af, og om der er tale om en forbrydelse.

Læs også: Mand fundet død i nordsjællandsk skov - flere anholdt

Efter fundet i skoven besøgte politiet den 29-årige mands adresse. Her mødte de tre andre mænd, der gjorde dem opmærksomme på et lille rækkehus på Vinderød Enghavevej. 

Læs også: Kvinde fundet dræbt i hus - forbindes med død mand i skov​

Her fandt Nordsjællands Politi yderligere et lig, nemlig en 27-årig kvinde, der boede i huset. Hun var dræbt med knivstik i halsen. 

Læs også: Otte sigtes for at dræbe kvinde med knivstik i halsen

Både den 29-årige mand og den 27-årige kvinde er oprindeligt fra Eritrea. Politiet formoder, de har haft en relation, men de ved endnu ikke hvilken.

Læs også: Otte mistænkte er løsladt i drabssag fra Vinderød

I og omkring huset, hvor den 27-årige kvinde blev fundet dræbt,  var otte personer. De blev anholdt og afhørt af politiet, men alle er løsladt igen.