00:37

Nytårs-gys: Her kan du hoppe i havnen med hundredvis af andre

2017 lakker mod enden, og hvorfor ikke slutte det forgangne år med iskold og festlig dukkert.

Det er efterhånden gået hen og blevet en tradition, at vinterbaderne på Islands Brygge inviterer til nytårshop den sidste dag på året.

I år er heller ingen undtagelse, og ligesom i de forgange år forventes hundredvis af københavnere at møde op og hoppe i det iskolde havnebassin.

Læs også Sæsonstart for de kolde gys: Her kan du hoppe i vinter-vandet

Klokken 11:50 nu på søndag den 31. december bydes der velkommen, og herefter er der fælles nedtælling før det store synkronhop klokken 12. Frem til klokken 13 er der fri leg.

Ifølge DMI's hjemmeside er vandtemperaturen i øjeblikket 5,1 grader.

Det er gratis at være med - også selv om man ikke er medlem af vinterbadeforeningen.

VINTERBADERFORENINGER I TV2 LORRYS SENDEOMRÅDE

  • Badeklubben Trekanten, Hundested 
  • Bjerre Strand Badelaug, Humlebæk
  • Charlottenlund Søbad, Gentofte
  • De Dragør Vandhunde, Dragør
  • Det Kolde Gys, København N
  • Espergærde Badelaug, Helsingør
  • Furesøens Venner, Holte
  • Gilleleje Havbad, Gribskov
  • Gilleleje Vintersvømmere, Gribskov 
  • Havnebadet Sluesholmen, København
  • Hellerup Roklubs Vinterbadere, Gentofte
  • Hornbæk Badelaug, Helsingør
  • Hvidovre Vinterbadere, Hvidovre
  • Hørsholm-Rungsted Vikingelaug, Hørsholm
  • Isbryderne, Frederikssund
  • Ishøj Strandbadeforening Isbjørnen, Ishøj
  • Istapperne i Jyllinge, Roskilde
  • Kronborg Badelaug, Helsingør
  • Køge Vikingelaug Valkyrien, Køge
  • Lynæs Havbad, Hundested
  • Nivå Pingvinerne, Fredensborg
  • Nødebo Vikingerne, Hillerød
  • Roskilde Issvømmer Foreninger, Roskilde
  • Roskilde Vinterbadere, Roskilde
  • Snekkersten Badelaug, Helsingør
  • Svanemøllen Vinterbadeklub, København Ø
  • Tisvildeleje Vinterbadere, Gribskov
  • Vikingelauget Charlottenlund, Gentofte
  • Vikingelauget Freya, Solrød
  • Vinterbad Bryggen, København S
  • Vinterbadeklubben, Furesøen, Holte
  • Vinterbadelauget Bifrost, Brøndby
Kilde: Vinterbader.com