Folk, der færdes i Københavns Sydhavn om aftenen, vil fremover kunne beundre en lysinstallation. Glasbroen, der forbinder Aalborg Universitets to afdelinger i København, vil fremover være oplyst om aftenen.
En installation der ifølge universitetet vil kunne ses på Sluseholmen og Teglholmen og helt til Nokken og Bella Sky - og så selvfølgelig fra Sydhavnsgade.
Ifølge universitetet skal den nye installation ikke kun være til pynt. Studerende i lysdesign skal nemlig også bruge den som et praktisk eksempel på arbejdet med lys, og hvordan det påvirker nærmiljøet og beboerne i området.