Nyt skyderi i København

For anden aften i træk er der blevet affyret skud i København.

I artiklen nedenfor kan du få et opdateret overblik over aftenens skyderi:

Onsdag aften er der endnu engang blevet skudt med skarpt i København.

Københavns Politi oplyser til Ritzau, at de her til aften er rykket ud til et skyderi i Ragnhildgade på grænsen mellem ydre Nørrebro og Østerbro.

- Vi får klokken 19.48 en anmeldelse om skud, og det er vi rykket ud for at undersøge. Mere kan jeg ikke sige lige nu, siger vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi kort efter klokken 20 til Ritzau.

Video fra gerningsstedet.

Tre skyderier på under 24 timer

Aftenens skyderi er det tredje i Københavnsområdet inden for 24 timer. 

Tirsdag aften klokken 21.25 fik politiet en anmeldelse om, at der var blevet affyret skud ved Herlev Bymidte i Herlev.

Det viste sig, at en sort VW Golf var blevet ramt af flere flere skud. Der var ingen personer i bilen, da den blev fundet, men føreren vendte senere tilbage til stedet.

Ved Herlev Bymidte fandt politiet en gennemhullet VW Golf. Føreren dukkede op senere.
Ved Herlev Bymidte fandt politiet en gennemhullet VW Golf. Føreren dukkede op senere.
Foto: Presse-fotos.dk

Føreren kunne dog ikke redegøre for, hvorfor der var blevet skudt, men vidner har beskrevet, at den bil, hvorfra skuddene er afgivet, var enten mørk eller sort og formentlig en Audi. 

Senere samme aften, omkring klokken 22:30, fandt endnu et skyderi sted, denne gang omkring Lygten ved Nørrebro Bycenter i København.

Her blev en mand ramt af skud i begge arme. Han blev kørt til hospitalet, men var ikke på noget tidspunkt i kritisk tilstand. Han er blevet udskrevet.

Politiet rykkede talstærkt ud til episoden i Nordvest, hvor en person blev skudt to gange.
Politiet rykkede talstærkt ud til episoden i Nordvest, hvor en person blev skudt to gange.
Foto: Presse-fotos.dk

Både Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi har dagen igennem undersøgt, om der kan være en sammenhæng mellem gårsdagens skyderier.

Politiet mener at det er intern ballade hos en bande, der kommer fra ydre Nørrebro, der fører til de mange uroligheder

- Det er vores vurdering. at det der foregår, er en strid i en Nørrebro-gruppering, hvor der er opstået nogle interne stridigheder mellem nogle personer, siger Torben Svarrer, politiinspektør hos Københavns Politi, til TV 2 Lorry.

Natten til onsdag var der også et skyderi i Greve, hvor fem biler blev ramt af skud ved et lejlighedskompleks ved Digehuset. En beboer kontaktede politiet tidligt i morges, da han kom ned til et frisk skudhul i sin bil. Læs mere nedenfor:


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik