Nyt samarbejde skal give demens-pårørende tiltrængt pause i hverdagen

Furesø Kommune og Ældre Sagen indleder et samarbejde om en aflastningsordning til demensramte familier.

Et nyt tiltag mellem skal give demensramte familier i Furesø Kommune et tiltrængt åndehul.

Derfor er kommunen gået sammen med Ældre Sagen om en aflastningsordning, hvor den demenslidende person kan komme i aflastning hos en fagperson fra Ældre Sagen.

- Vores demensaflastere tilbyder en pause og et tiltrængt åndehul, fortæller initiativtager fra Ældre Sagen, Leon Andersson i en pressemeddelelse.

Demensaflasteren kan eksempelvis være i hjemmet sammen med den demenslidende eller gå en tur med vedkomne. Alt imens har den pårørende mulighed for at møde venner eller gå til en fritidsinteresse i mens.

- Det aftales selvfølgelig med den pårørende. Målet er at give den pårørende mulighed for at passe på sig selv og derved overskud til at være noget for sig selv og sin samlever, fortæller Leon Andersson.

Man kan kun kan blive demensaflaster, hvis man har bestået et kursus i, hvordan man omgås mennesker med en demenssygdom.

Alle demensramte familie i Furesø Kommune har mulighed for at få en demensaflaster. Det er gratis, og man behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen.

10 tegn på, at din pårørende har demens

1. GLEMSOMHED
Hvis de for eksempel ofte skal spørge om det samme flere gange eller tit glemmer noget, de lige har lært, skal man være opmærksom.


2. KAN IKKE UDFØRE VELKENDTE OPGAVER
Det er problematisk, hvis de for eksempel ikke kan følge en opskrift, de ellers har brugt mange gange tidligere.


3. PROBLEMER MED AT FINDE ORD
Det er ikke unormalt, hvis de en gang i mellem har svært ved at finde det rigtige ord. Det er til gengæld ikke godt, hvis de går i stå midt i en samtale uden at ane, hvordan de kommer videre, eller kalder ting noget helt forkert - for eksempel siger 'viserklokke' i stedet for 'ur'.


4. FORVIRRING I FORHOLD TIL TID OG STED
Det er problematisk, hvis de ikke ved, om det er forår eller efterår, eller glemmer, hvor de er, og hvordan de kom derhen. Til gengæld er det ikke et problem, hvis de en sjælden gang glemmer, hvilken ugedag det er.



​​​​​​5. SVIGTENDE DØMMEKRAFT
Eksempler kan være, hvis de tager sandaler på om vinteren eller ofte lader sig overtale til at købe ting, de på ingen måde har brug for eller penge til.


6. PROBLEMER MED AT TÆNKE ABSTRAKT
De har så svært ved at forstå ordsprog, at de for eksempel tror, musene bogstavelig talt danser rundt på spisebordet, når katten er udenfor, fordi de hører nogen sige: "Når katten er ude, danser musene på bordet".


7. SVÆRT VED AT FINDE TING
Hvis de ofte lægger bilnøglerne i køleskabet og derefter anklager andre for at have stjålet dem, skal man opmærksom.


8. FORANDRINGER I HUMØR OG ADFÆRD
Hvis de tit taber fatningen, bliver mistænksomme, bange, vrede eller forvirrede helt uden grund, så kan det være et faresignal. Det betyder dog ikke, at man ikke kan have en dårlig dag uden at være dement.


9. ÆNDRINGER I PERSONLIGHED
Hvis de begynder at sige alt, de tænker, uden at tage hensyn til andres følelser, så kan det være et tegn på demens og ikke bare almindelig uforskammethed


10. MANGEL PÅ INITIATIV
Vær opmærksom, hvis de ofte trækker sig fra fritidsaktiviteter,og sociale sammenkomster, de ellers plejede at gå op i.   Det er ikke normalt ofte at trække sig fra fritidsaktiviteter, sociale sammenkomster eller sport, som man ellers plejer at gå op i.
Nyhedsindslag fra den 6. juni: Demens er hårdt for de pårørende. Det har to søstre oplevet på egen krop.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik