Nyt rådhus i Køge sat på standby

Der ser ikke ud til at blive plads i Køge Kommunes budget for 2009 til at bygge et nyt rådhus eller til at udbygge det eksisterende, og nu tager byrådsmedlemmerne endnu en tænkepause i sagen.

- Likviditeten har lidt svært ved at bære det i
øjeblikket, og nu har byrådet bedt om en timeout, for vi har
brug for mere tid til at overveje sagen, siger borgmester Marie
Stærke (S) til DAGBLADET Køge.Imens taler flere partier for at
inddrage den gamle rådhusbygning i Borup, der blev fraflyttet i
forbindelse med kommunesammenlægningen, til en del af
administrationen. Bygningen har vist sig umulig at sælge i
forhold til de givne krav til et salg.John Kellberg (DF) talte
for to lokaliseringer for administrationen i Køge og Borup, da
byrådet tirsdag aften havde førstebehandling af budgettet.-
Dermed vil vi frigøre midler til andre projekter, ligesom vi vil
kunne droppe containerbyen ved Strandpromenaden og give vores
medarbejdere nogle ordentlige arbejdsvilkår, sagde han.Finn Buch
Petersen (I) har også tidligere talt for anvendelsen af det
gamle rådhus i Borup til administrationen.- Nu har man brugt
mellem 50 og 100 millioner kroner på at genere medarbejderne i
mellemtiden, og så er vi alligevel i en situation, hvor vi er
tilbage ved udgangspunktet, siger han med henvisning til
udgifterne i forbindelse med blandt andet flytningen af
medarbejderne fra Borup og etableringen af containerbyen.Marie
Stærke afviser overfor DAGBLADET Køge ikke muligheden af at
flytte nogle medarbejdere til Borup.- Det er ikke noget, vi har
drøftet i vores gruppe, men vi har jo bygningen, så på den måde
er det da en mulighed. Der ville være fordele og ulemper ved
det, og vi har brug for nærmere overvejelser, inden vi kan sige
noget konkret om, hvad vi vil gøre, siger borgmesteren, som
venter en afklaring i løbet af efteråret.