Nyt program hjælper ordblinde med at læse

Et nyt og gratis program fra Københavns Universitet kan give ordblinde og folk med læsevanskeligheder en bedre læseoplevelse.

Lange og sammensatte ord kan være vanskelige at læse, når man er ordblind. Men det vil et nyt program, der potentielt set kan hjælpe 400.000 ordblinde i Danmark, ændre på. 

Programmet "Lexi", som bygger på kunstig intelligens, forenkler vanskelige tekster, så det bliver lettere for ordblinde og folk med læsevanskeligheder at læse tekster på nettet. 

quote Efter min viden findes der ikke noget ligendene i hverken Danmark eller hele verden faktisk.

Joachim Bingel, Udvikler, Lexi-program for ordblinde, Københavns Universitet 

Det er Joachim Bingel, som netop har afsluttet sit Ph.d.-projekt fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet, der er hovedmanden bag projektet:

- Vi vil gerne skabe noget, der kan bruges af folk. Så det her har været helt oplagt, siger han til TV 2 Lorry og fortsætter. 

- Ordblindhed eller læsevanskeligheder er noget, der står i vejen for rigtig mange mennesker. Vi synes, at det er spændende både fra et teknisk perspektiv, men også fra et samfundsmæssigt perspektiv, fortæller Joachim Bingel. 

Testpersoner glæder sig over programmet

Programmet, der er helt gratis, fungerer på en simpel måde. Der skal blot tilføjes en browser og oprettes en brugerprofil for hver hjemmeside, som brugerne surfer på. Dernæst vil der dukke et lille logo op i hjørnet, som brugerne kan trykke på for at få simplificeret teksten.

- Tanken med det er, at den skal give så naturlig en læseoplevelse som mulig. Du forstyrres ikke af en masse pop-ups, siger Joachim Bingel, der har været med til at udvikle programmet. 

Programmet er ikke udgivet endnu, men studerende, der er ordblinde, har testet det og givet positiv feedback. 

- Så jeg er ret optimistik for, at folk kommer til at bruge det og kan lide det, siger Joachim Bingel. 

Ikke kun nyt i Danmark, men hele verden

Det særlige med Lexi-programmet er, at brugerne opfordres til at give feedback, hver gang de anvender programmet. På den måde bliver programmet personficeret til den enkelte bruger. 

- Efter min viden findes der ikke noget ligende i hverken Danmark eller hele verden faktisk, siger manden bag programmet og fortsætter: 

quote Tanken med det er, at den skal give så naturlig en læseoplevelse som mulig. Du forstyrres ikke af en masse pop-ups.

Joachim Bingel, Udvikler, Lexi-program for ordblinde, Københavns Universitet 

- Nogle har svært ved at læse lange ord, mens andre har problemer med særlige bogstavkombinationer. Det er meget indivduelt, og derfor er det vigtigt at tage stilling til de forskelle, der kan være, forklarer han. 

Programet forventes at være færdigudviklet og udgives omkring starten af marts.

Du kan finde programmet her.

Ordblindhed

Også kendt som dysleksi er ordblindhed vanskeligheder med at lære at læse og skrive.

 

Ordblindhed er en indlæringsvanskelighed, som skyldes langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ordblinde har særlig svært ved ord, som de ikke har set før. Ordblindhed er ikke et udtryk for dårlig begavelse. 

 

I en dansk undersøgelse af ældre dato opfattede syv procent af voksne danskere sig selv som ordblinde. Udenlandske undersøgelser vurderer, at to til syv procent af befolkningen er ordblinde, alt efter hvor man sætter grænsen for ordblindhed.

 

Kilder: Gyldendals 'Den Store Danske', Socialstyrelsen og Ordblindeforeningen


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik