Foto: Lorry

Nyt postnummer til Nordhavn

Den nye bydel i København, Nordhavn får til sommer sit helt eget og helt nye postnummer

Det nye postnummer bliver '2150 Nordhavn'. Det skriver Berlingske.

Og det er faktisk meget sjældent, at Post Danmark giver et område et nyt postnummer.

Tidligere har også andre bydele i hovedstadsområdet forsøgt at få et nyt postnummer, men har fået nej.

Det gælder blandt andet Ørestad, Islands Brygge og Emdrup.

Men der vil med tiden være 40.000 mennesker, som kommer til at bo i Nordhavn. Derfor vurderer Post Danmark, at der nu er behov for et nyt postnummmer til området.