Nyt og topmoderne magasin til opbevaring af gamle sager

Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv kan om to år rykke kilometervis af hylder med historiske effekter ind i helt moderne rammer.

I 2018 får Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv  et nyt, stort fællesmagasin, der skal rumme tusindevis af gamle kort og genstande.

Københavns Stadsarkiv har mere end 40 hylde-kilometer. Det svarer til afstanden fra København til Hillerød.

Her finder man for eksempel store samlinger af kort og tegninger og skolelægejournaler.

De sidste har vist sig at være en enestående kilde til medicinsk forskning, blandt andet forskning i fedme

Københavns Museums samlinger - som i dag fylder 62 rum -  omfatter mange arkæologiske fund og genstande fra byens historie. Lige fra filosoffen Søren Kierkegaards personlige ejendele over en stor samling af cykler til stemmeurnen fra det første valg til Borgerrepræsentationen.

I dag er Københavns Stadsarkiv og Københavns Museums samlinger spredt over ti forskellige adresser med utidssvarende opbevaringsforhold.

Men om to  år får det hele til huse på Erik Husfeldtsvej i Høje-Taastrup.

Her har Københavns Kommune netop købt en grund på 20.000 kvm., der ligger ca. 1,5 km fra Høje-Taastrup Station.

På grunden bliver der opført et moderne magasin på omkring 7.000 kvadratmeter, der kan klare temperaturer til alle typer af dokumenter og museumsgenstande.

Som en del af magasinet vil der blive indrette faciliteter til konservering og registrering - og med plads til frivillige og forskere.

Magasinet ventes klar til brug i sommeren 2018.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik