Nyt million-laboratorium åbner i Hillerød

Der er afsat millioner til et nyt laboratorium i Hillerød, der skal sikre fremtidens sundhedsvæsen.

Et nyt laboratorium danner rammen om et nyt projekt på Nordsjællands Hospital, når Nordic Health Lab åbner i 2018.

Det oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse. 

Tanken er, at man ved hjælp af de mange indsamlede sundhedsdata fra danske patienter skal kunne hjælpe virksomheder og iværksættere med at udvikle og teste fremtidens sundhedsløsninger. 

Industriens Fond, der er stiftet for at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne, har givet knapt ni millioner kroner til projektet, og der er store ambitioner.

- Danmark bringes et skridt tættere på at være én af de stærkeste testnationer for udvikling af digitale og teknologiske løsninger i sundhedssektoren, skriver man blandt andet. 

Laberatoriet kommer indledningsvis til at have plads til cirka 40 personer. 

Det nye laboratorium vil også arbejde med nye former for sundhedsfremmende designløsninger og helende arkitektur, som skal omgive det kommende Nyt Hospital Nordsjælland, lyder det i pressemeddelelsen. 
Det nye laboratorium vil også arbejde med nye former for sundhedsfremmende designløsninger og helende arkitektur, som skal omgive det kommende Nyt Hospital Nordsjælland, lyder det i pressemeddelelsen. 
Foto: Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Private oplysninger skal håndteres sikkert

Tanken er, at virksomhederne skal kunne udnytte den registrerede viden fra regionernes hospitaler og kommunernes plejehjem og hjemmebesøg. 

Det understreges dog, at man vil sikre sig, at den enkelte borgers identitet ikke bliver kompromitteret. 

- Der ligger et stort potentiale i at krydse data, erfaringer og fagligheder på nye måder – selvfølgelig under strenge datasikkerhedshensyn,  siger Mads Lebech, adm. direktør for Industriens Fond.

- Men afgørende er det, at det skal munde ud i produkter og løsninger, der hjælper danske borgere, og som også kan gøre sig kommercielt gældende på et voksende internationalt marked.

I de kommende måneder vil virksomheder og iværksættere kunne ansøge om at blive en del af det nye Nordic Health Lab.

Fakta om laboratoriet

• Nordic Health Lab etableres på det eksisterende Nordsjællands Hospital i Hillerød. 

• Det åbner i 2018.

• Laboratoriet skal bidrage til udvikling af innovative sundhedsløsninger og produkter i danske virksomheder.

• Industriens Fond støtter med 8,9 millioner kroner henover tre år.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik