Nyt liv til gamle vejnavne

Det er sjældent at vi kender historien bag navnet på vores vej. I Rudersdal kommune har de sat sig for at få opklaret hvem vejene er opkaldt efter.

Ved du hvorfor din vej hedder det, den gør?

Carinavænget i Birkerød, Elnasvej, Helgasvej og Sofievej i Holte og Poulsvej i Vedbæk er nogle af de veje, hvor kommunen mangler at finde ud af hvem de oprindeligt er navngivet efter.

 

- Peder Mathiasens vej her i Birkerød er opkaldt efter en sognefoged,  siger Court Møller, formand for Miljø- og Teknikudvalget i Rudersdal kommune , Rad.

- For 39 navne er det lykkedes os at finde både profession og livsdata for personerne. Nu har vi besluttet, at de nuværende vejnavneskilte skiftes ud med nye, der har personhistorier.

Kommunen har i alt 60 vejnavne, hvor der er en person bag selve navnet.

Nu vil kommunen gerne have hjælp til de sidste 21 navne, så flere skilte kan fornyes:

- Alene i dag har vi fået hele tre borgerhenvendelser, siger Court Møller til TV 2 Lorry. Kommunen vil gerne have flere henvendelser og man kan kigge på Rudersdal kommunes webside og se listen over vejene.