Nyt Køge-gymnasium lukker efter blot to år

Køge Private Realskole lukker gymnasieafdelingen efter dette skoleår. Det sker som følge af manglende elevtilgang og -søgning, siger bestyrelsen.

I sommers ville Køge Private Realskole Gymnasium udvide lokaler, men nu har piben fået en anden lyd.

Ved skoleårets udgang lukker det blot to år gamle gymnaisum nemlig, skriver sn.dk.

Bestyrelsen for Køge Private Realskole har besluttet at lukke gymnasieafdelingen på Køge Private Realskole Gymnasium med virkning fra udgangen af dette skoleår, lyder det i en pressemeddelelse, som bestyrelsen udsendte mandag.

Grunden til den drastiske kursændring er ifølge pressemeddelelsen, at forudsætningerne omkring elevtilgang og elevsøgning ikke længere er til stede for at gymnasiet kan fortsætte sit virke.

Foruden den lave tilslutning til gymnasiet har der tidligere været påtalt en række kritisable forhold fra Undervisningsministeriet.

Her blev både administration og bogholderi, formalia vedrørende overholdelse af regler samt kvaliteten og gennemførelsen af undervisningen påtalt, skriver sn.dk.

- Det har desværre ikke været muligt for os at give gymnasiet flere chancer for at komme helt op i gear, så vi står nu i en situation, hvor det for os har været vigtigt at sikre fuldt fokus og stabilitet for grundskolen, som oplever stor succes og er i en spændende udvikling, siger bestyrelsesformand Thomas Pedersen ifølge sn.dk i pressemeddelelsen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Uddannelse

Mandlige pædagoger

Forslag godkendt: Nu kan flere komme hurtigere gennem pædagoguddannelse

plejehjem.jpg

playLokker med højere løn: Kommune vil have flere ind på sosu-uddannelse

flodin1.jpg

playVirtuel undervisning saboteret med høj musik og porno

Cilla ellærling

playKvindelig elektrikerlærling med opråb: - Vi kan lige så meget, som mændene kan

Køge

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere