Nyt Kim Larsen-album flået af hylderne

Københavnske musikbutikker melder totalt udsolgt af Kim Larsens nye album, som udkom i dag. Alt blev revet væk på tre timer.

Fredag udkom Kim Larsens nye album 'Sange Fra Første Sal' med 12 nye numre, og det er ikke gået ubemærket hen blandt nationalskjaldens mange fans.

I København er albummet blevet revet væk fra hylderne i musikæden Accords tre butikker og i deres butik Sound.

- Vi har solgt alt, hvad vi har i de fire butikker. Det hele. Det blev revet væk på tre timer, siger Palle Demant, der er ansat i musikæden, til TV 2 Lorry.

Hylderne blev støvsuget for lp'er og cd'er.
Hylderne blev støvsuget for lp'er og cd'er.
Foto: Accord

I alt er cirka 700 eksemplarer røget over disken i løbet af dagen. Musikæden havde godt forventet, at efterspørgslen ville være stor på især LP’erne, som er et populært nicheprodukt blandt mange musikunder. Men de havde ikke regnet med, at også alle cd’erne ville ryge så hurtigt.

- Det, der for os er overraskende, er, at det også er alle cd’erne. Normalt er cd’er ellers noget, vi sælger mindre og minder af. Men her er det gået som varmt brød, siger Palle Demant.

Efterspurgt af hver anden kunde

Palle Demant fortæller, at det næsten er hver anden kunde i dag, der har spurgt på Kim Larsen.

- Det har været rigtig sjovt at møde begejstrede folk i dag, som skulle hjem og høre albummet med det samme. Flere har også sagt, cd’en ryger på i bilen, så snart de har forladt butikken. Mange kunder har desuden købt flere til venner og familie, siger han.

Også på de digtale musiktjenester hitter storhitter det nye Larsen-album. I løbet af ni timer er albummet blevet afspillet knap 200.000 gange, viser en opgørelse fra YouSee Musik og Telmore Musik ifølge Ritzau.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses Simon Vestergård, der er medejer af musikbutikken Sound i Fiolstræde i indre København. Her har næsten hver anden kunde dagen igennem spurgt efter den nye plade fra Kim Larsen.
Her ses Simon Vestergård, der er medejer af musikbutikken Sound i Fiolstræde i indre København. Her har næsten hver anden kunde dagen igennem spurgt efter den nye plade fra Kim Larsen.
Foto: Sound

Accord og Sound er nu begyndt at skrive folk på venteliste i butikkerne og på deres hjemmeside, så de kan være sikre på at få et eksemplar, når den er hjemme igen.

Musikæden meddeler, at de har friske forsyninger af cd’er klar allerede på onsdag i næste. Vinylen er i trykken og forventes hjemme igen den 12. april.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik