Visualisering af facaden på Kampsportens Hus set fra krydset Lygten - Frederikssundsvej. Af arkitektfirmaet Entasis

Visualisering af facade ud mod den offentligt tilgængelige have bag Kampsportens Hus. Af arkitektfirmaet Entasis

Visualisering af ankomst- og caféområde. Af arkitektfirmaet Entasis

Visualisering af opholds- og pauserum. Af arkitektfirmaet Entasis

1 af 4

Nyt kampsportshus skal gøre Nørrebro federe

Arkitektfirmaet er valgt, og 105 millioner kroner er fundet til Kampsportens Hus - næsten halvdelen fra private fonde og resten fra kommunen.

København får et 3000 kvadratmeter stort hus til kampsport, bevægelse og leg. Det skal opføres ved Nørrebro Station på hjørnet af Lygten og Frederikssundvej. 

Håbet er, at både selve huset og de 2000 kvadratmeter udearealer skal blive til gavn for lokalområdet. 

- Kampsportens Hus bliver ikke alene et fantastisk samlingssted for kampsport i København. Sammen med den nye metrostation og en fornyelse af Mjølnerparken vil huset også bidrage til, at området ved Nørrebro station får et gevaldigt løft og bliver et langt mere trygt og attraktivt kvarter, siger overborgmester Frank Jensen (Soc. Dem.) i en pressemeddelelse fra Københavns Kommune. 

Læs også Ny cykelsti skal gå lige gennem belastet Nørrebro-ghetto

Fonde og kommunen skal betale 

Det godt 105 millioner kroner dyre hus har fået 30 millioner kroner af Den A.P. Møllerske Støttefond, 10 millioner kroner af Nordea-fonden og 10 millioner kroner fra Lokale og Anlægsfonden. Københavns Kommune finansierer det resterende beløb og udgifterne til husets drift. Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

Kampsportens Hus bliver ifølge pressemeddelelsen et hus i arkitektonisk særklasse, som er særligt indrettet til asiatisk kampsport som taekwondo, karate eller thaiboksning, og som i sin udformning trækker tydelige referencer til det asiatiske. 

Læs også Politisk aftale sikrer plads til alle Københavns børn

- Huset bliver kraftcenter for kampsporten i København. Ved at samle de mange foreninger vil vi opleve masser af synergi, og at flere får øjnene op for kampsportens mangfoldighed og muligheder, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, der har støttet projektet.

Lokalt arkitektfirma bag

Arkitektfirmaet, som har vundet konkurrencen om at tegne Kampsportens Hus er det københavnske Entasis. Det blev afsløret i dag på Københavns Rådhus. 

Arkitektfirmaet Entasis vinder arkitektkonkurrencen, fordi de har været særligt gode til at afkode hvordan asiatisk arkitektur og kampsportskultur kan oversættes til en raffineret nordisk ramme, som i høj grad understøtter fællesskabet i huset, skriver Københavns Kommune.