Nyt hotel ved megacenter

M. Goldschmidt Holding ønsker at opføre et 50 meter højt hotel nær Hillerøds bykerne ifølge Frederiksborg Amts Avis.      

Hillerød skal have et centralt placeret, 16-17 etager højt hotel rettet mod erhvervslivet. Det mener M. Goldschmidt Holding, der har ændret planerne, for det enorme Hillerød Storcenter så det ud over et center på 32.500 kvadratmeter består af en møbelbutik på 31.000 kvadratmeter og et kombineret hotel-og boligbyggeri på 19.000 kvadratmeter og 50 meter i højden.

- Ideen er, at det ikke skal være et konferencehotel, som der er en del af i Nordsjælland. Det er et traditionelt hotel til erhvervslivet. Det, mener vi, der er behov for i Nordsjælland, siger projektdirektør i M. Goldschmidt Holding, Ulrik Bebe.

Hotelplanerne kræver ændring af lokalplanen, men i erhvervs- og turistorganisationen C4 Hillerød, byder man det velkomment.

- Netop den type hotel mangler vi i byen. Det vil være kærkomment. Grundlaget er til stede med Hillerøds størrelse rent erhvervsmæssigt. Når der foregår ting i byen, kan det være svært at klare efterspørgslen, siger direktør i C4 Hillerød, Morten Nørup-Nielsen.

     


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik