Nyt hotel i København: Vild luksus og Michelin-kokke

Luksushotel i København allierer sig med Michelin-folkene fra Restaurant Kadeau

Det dyreste værelse kommer til at koste 12.000 kroner per nat. Men så råder man også over sin egen tagterrasse på 70 kvadratmeter og nede i restauranten kan man gå ombord i en menu, der er udtænkt af folkene bag Michelinrestauranten Kadeau.

Hotelbranchen i hovedstadsområdet er inde i en rivende udvikling, hvor nye storhoteller skyder op - og sammen med dem kommer også en række mindre hoteller i luksusklassen. Et af dem Hotel Herman K åbner i juni i en tidligere transformerstation på Bremerholm i København - skråt over for Magasin. Og når det sker, så satses der også på et køkken i den bedre ende, for hotellets restaurant i tre etager skal drives af folkene bag den to-stjernede Michelin-restaurant Kadeau.

-Men det er ikke ambitionen at gå efter Michelinstjerner. Vi satser på et niveau, hvor man ender med at betale cirka 750-850 kroner for mad og vin, fortæller Karim Nielsen, der er direktør for hotelkæden Brøchner Hotels.

 

-Vi arbejder målrettet på at sætte København på verdenskortet og skabe unikke hoteloplevelser af international karakter, der er integreret i lokalområdet. Vi er enormt stolte over samarbejdet med Kadeau, og vi glæder os til sammen at skabe et sted, der kan tiltrække gæster fra ind- og udland, og som også københavnerne vil benytte sig af, tilføjer han.

 

For
For

 

Brøchner Hotels driver i forvejen flere såkaldte boutique-hoteller. Udtrykket dækker over mindre hoteller, hvor der er kælet for design og beliggenhed, og det gælder også det nye hotel på Bremerholm, der med 34 værelser bestemt ikke bliver noget storhotel.

-Med Hotel Herman K er vores ambition at løfte barren og sætte nye standarder. Vi ønsker at give udenlandske gæster og københavnere en unik og fuldendt oplevelse," meddeler Karim Nielsen i en pressemeddelelse fra hotelkæden.

Hotellet skal indrettes i en tidligere transformerstation. Ved indgangen etableres et større vinduesparti, mens værelserne kun for små vinduer ud mod gaden.
Hotellet skal indrettes i en tidligere transformerstation. Ved indgangen etableres et større vinduesparti, mens værelserne kun for små vinduer ud mod gaden.

Folkene bag Restaurant Kadeau ser frem til den nye satsning. Således lyder det fra Michelin-kokken Nicolai Nørregaard:

-Vi har længe flirtet med Brøchner Hotels og glæder os meget til samarbejdet. Vi deler de samme værdier og stræber begge efter at skabe nye, unikke gæsteoplevelser, som løfter standarden. Vores mål er at skabe et sted for alle med vores særlige Kadeau-ånd. Hvor stemningen er i top, og maden emmer af kvalitet og gode råvarer

Som nævnt koster hotellets dyreste suite 12.000 per nat - det billigste værelse samme ste kommer til at koste 2495 kroner i døgnet..

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik