Socialdemokratites spidskandidat i Høje-Taastrup kommune Peter Faarbæk fik i går sat ild til en af sine valgplakater. Foto: Peter Faarbæk

Nyt hærværk: Borgmester-kandidats valgplakat i flammer

Socialdemokratiets spidskandidat i Høje-Taastrup Kommune Peter Faarbæk fik sig et noget chokerende syn, da han i går var på vej til møde.

Hærværk mod valgplakater har desværre været et stigende problem, siden de i lørdags blev hængt op rundt om i landet, og i går aftes gjorde Socialdemokratiets borgmesterkandidat til kommunalvalget Peter Faarbæk sig et skræmmende syn for enden af sin egen vej.

Jeg var på vej til et bestyrelsesmøde, men kan se, at det brænder nede for enden af vejen. Da jeg kommer derned kan jeg se, at det er min egen valgplakat, der er sat ild til.

Peter Faarbæk, Spidskandidat, Høje-Taastrup, Soc.dem.

- Jeg var på vej til et bestyrelsesmøde, men kan se, at det brænder nede for enden af vejen. Da jeg kommer derned kan jeg se, at det er min egen valgplakat, der er sat ild til, siger han til TV 2 Lorry og tilføjer:

- Der står to unge knægte, da da jeg kommer derhen. Men de var også lige kommet og havde ikke set noget, så jeg tænkte bare, vi måtte få den slukket med det samme.

Læs også Mere plakat-hærværk: Mand taget på fersk gerning

En nabo var dog kommet ham i forkøbet og var løbet efter vand, så de kunne få slukket branden. Men trods de begrænsede skader, ligger der noget mere grundlæggende galt i episoden, mener den udsatte socialdemokrat.

Det her er endnu et skridt i mod det mere vanvittige i den triste tendens med hærværk mod valgplakater. Nu må vi alle stå sammen og råbe højt om, at det her skal stoppe - nu!

Peter Faarbæk, Spidskandidat, Høje-Taastrup, Soc.dem.

- Det her er endnu et skridt i mod det mere vanvittige i den triste tendens med hærværk mod valgplakater. Nu må vi alle stå sammen og råbe højt om, at det her skal stoppe - nu!, siger han.

Peter Taarbæk formoder ikke, at der ligger noget personligt angreb bag afbrændingen af hans valgplakat.

- Jeg har før fået revet nogle valgplakater ned, men ikke flere end de andre i kommunen. Jeg tror ikke, det her er hærværk fra politiske modstandere, men fra nogle sindssyge mennesker, der har en mærkelig tilgang til demokratiet, siger.

Læs også Nu med briller og skæg: Borgmesterbanner udsat for hærværk

Spidskandidaten har på den baggrund valgt ikke at politianmelde episoden, da ingen kom til skade eller var i fare - og da han håber, det var et enkeltstående tilfælde.

- Men hvis det, eller noget lignende, sker igen, vil jeg gå videre med sagen.