Nyt frimærke leder dig til vild mad i Nordsjælland

Torsdag udgiver PostNord fem spritnye frimærker. 

Som noget særligt forestiller motiverne dog hverken dronningen, domkirkerne eller Den Lille Havfrue. 

I stedet forestiller tegningerne vild mad, som kan samles i den danske natur. 

Derudover er der på frimærkerne et såkaldt geo-tag, som er en kode, der - hvis du indtaster den på maps.google.dk - viser dig til en naturvejleder, der kan vejlede i naturens spisekammer,

Det oplyser PostNord i en pressemeddelelse. 

Et guide til kloster

Frimærkerne forestiller fem almindelige vækster, der findes over hele landet: Brændenælde, Karl Johan svamp, japansk pileurt, skvalderkål og hybenrose, som alle både kan spises rå og tilberedt.

På brandnælde-mærket guides man til Esrum Kloster, hvor naturvejleder Katrine de Waal kan rådgive om naturens lækkerier. 

- En del af de urter, vi i dag anser som ”vild mad”, er i virkeligheden urter, som middelalderens munke bragte hertil fra Sydeuropa. Urter, som de dyrkede i deres klosterhaver, men som senere er forvildet i naturen, og som nu er en del af det store skatkammer af vilde planter, som vi kan gå lige ud og samle og spise, fx skvalderkål, forklarer hun. 

 
 
Foto: PostNord

En del af et større projekt

Katrine de Waal er én blandt knapt 50 naturvejledere, som kan findes på vildmad.dk.

Projektet er lanceret med Noma-ejer René Redzepi i spidsen, og består også af en app med opskrifter og råd. 

- Vi er i dag stærkt optaget af, hvilken mad vi spiser, og hvor råvarerne kommer fra. Den danske natur er fyldt med spiselige vækster, og med de fem nye frimærker vil vi gerne sætte fokus på, hvordan man med vilde råvarer i køkkenet kan tage del i en bæredygtig kultur og samtidig få gode natur- og madoplevelser, siger Martin Pingel, designchef i PostNord Frimærker.

Lige nu er der bl.a. mulighed for at gå på opdagelse i naturen efter Karl Johan svampe, frugter fra hybenrosen, skvalderkål og brændenælder.

Sådan bruger du frimærkernes GeoTag:

- Find GeoTag på frimærke, fx 56°02'51.36" N 12°22'37.92" E, og indtast i Google.

- Du lander nu i dansk by, fx Esrum, hvor der findes lokal VILD MAD-formidler.

- Indtast bynavn på vildmad.dk/dk/kom-ud/naturvejledere og få kontaktinfo.
 
 
Foto: PostNord
 
 
Foto: PostNord
 
 
Foto: PostNord
 
 
Foto: PostNord

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik