Nyskabende kræftvaccine skal udvikles af nyt selskab

En vaccine, der kan kickstarte immunforsvaret til at bekæmpe kræft. Det er, hvad Center for Cancer Immunterapi (CCIT) på Herlev Hospital er godt i gang med at udvikle og har patenteret.

Vaccinen, der er den første af sin art i verden, viser så lovende resultater, at der nu dannes et særligt selskab, IO Biotech ApS, for at udvikle vaccinen yderligere.

- En af de store udfordringer i kræftbehandling er, at kræften hæmmer vores immunforsvar, bl.a. ved hjælp af proteinet IDO. Vores kræftvaccine aktiverer immunforsvarets dræberceller, således at når de genkender en celle med IDO, vil de slå den ihjel. Det er en unik måde at tænke kræftvaccine på, og vi befinder os helt i frontlinjen på verdensplan, siger hovedopfinderen Mads Hald Andersen, som er professor og vicecenterleder på CCIT

Region Hovedstaden vil udvikle flere biotekvirksomheder

Det nye selskab IO Biotech ApS er etableret via projektet Copenhagen Spin-outs, hvor Region Hovedstaden har sat et mål om at få etableret flere driftige biotek virksomheder på baggrund af den stærke kliniske forskning på hospitalerne.

I Copenhagen Spin-outs fokuseres der på at styrke samspillet mellem universiteter, hospitaler, forskerparker og investorer, så der kommer mere fart på indsatsen for at fremme de gode ideer, der opstår ud af forskningen og omsætte dem til en levedygtig forretning.

- Når vores forskere kommer frem til banebrydende resultater, skal det selvfølgelig hurtigst muligt komme patienterne til gode i deres ofte svære situation. IO Biotech ApS er et fantastisk eksempel på, hvor samarbejdet i Copenhagen Spin-outs har ført til etablering af en ny spændende virksomhed, og hvor forskningen forhåbentlig både omsættes til nye behandlingsmuligheder og arbejdspladser, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

Klar til fase 2 forsøg

IO Biotech ApS har foreløbig fået tilsagn om et større million beløb til finansiering af firmaet fra Novo Seeds, og er nu på jagt efter en med-investor. Pengene skal bruges til at fuldføre et såkaldt fase 2 studie, hvor forskerne undersøger, om vaccinen har en effekt ved at behandle en række patienter med samme type kræft med samme dosis.

Målet er at etablere klinisk evidens for brugen af en "IDO vaccine" og senere tiltrække en industripartner.

- Projektforløbet med Copenhagen Spin-outs, hvor både Region Hovedstaden og Novo Seeds er partnere, har været yderst konstruktiv hen imod stiftelsen af IO Biotech ApS. Det giver nu en unik mulighed for, at vi kan klinisk afprøve en vigtig kræftvaccine, der forhåbentligt i fremtiden vil resultere i en bedre patientbehandling. Jeg er meget begejstret for denne mulighed og ser frem til at sikre, at vi kommer sikkert i mål, sigerdirektør for IO Biotech ApS, Mai-Britt Zocca.

Fakta

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Ina Fried, Natherberg, Helsingør

Vinterhjælp for hjemløse i Helsingør bliver til fast tilbud

svømmehaller collage

Se listen - her er skandale-svømmehallerne

Lynetteholm kystlandskab

Lynetteholm ændrer karakter: Her er de nye planer for det enorme projekt

Stevns Station

141 år gammel togstation skal flyttes

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere