Nye tegninger: Sådan bliver Københavns nye skibakke

Planerne for hovedstadens nye motionspark er nu offentliggjort.

I dag har landskabsarkitekterne fra SLA løftet sløret for det endelige design af den kombinerede tagpark og skiløjpe, der - hvis alt går efter planen - til september 2018 skal åbne på toppen af Københavns nye forbrændingsanlæg, Amager Bakke.

Det skriver Politiken.dk.

Og man kommer både til at kunne vandre, lege, klatre, løbe, dyrke fitness og stå på ski på det høje og stejle forbrændingsanlæg, der er tegnet af Bjarke Ingels Group, mens SLA har stået for at designe parken. 

På toppen - cirka 85 meter oppe - vil der være en udkigspost, har driftschefen Christian Ingels tidligere forklaret TV 2 Lorry:

- Det bliver nok det sted i byen, hvor der vil blive taget flest selfies, sagde han. 

 
 
Foto: SLA Architects

Planterne er nøje udvalgt til byen

Det har været en både udfordrende og inspirerende opgave at designe naturparken på det skæve tag, skriver Rasmus Astrup, partner i SLA. 

Man har blandt andet testet mange typer materialer og planter for at finde dem, som bedst kan klare vind og vejr på toppen af bakken. 

Tanken er, at vegetationen samtidig skal brede sig på en naturlig måde til det omkringliggende København:

- Tagparkens natur er designet til at tiltrække et bredt udvalg af fugle, bier, sommerfugle og insekter, hvilket i sig selv vil give en dramatisk stigning i biodiversiteten i området, lyder det fra Rasmus Astrup, der fortsætter:

- Og ved hjælp af naturlig bestøvning og frødispersion, kan vi faktisk sprede tagparkens natur, så den også bliver til gavn for de omkringliggende industriområder, parkeringspladser og boliger.

 
 
Foto: SLA Architects

Arbejdet er godt i gang

Forbrændingsanlægget har allerede lavet strøm til store dele af Amager, København og Vestegnen i efteråret 2017, hvor de første københavnere også kunne bestige bjerget for at nyde udsigten

Og entreprenøren er nu begyndt at forme de forskellige skibakker, så der om nogle måneder kan plantes grønt. 

Men selvom man knapt er færdig med projektet, så har kold luft allerede blæst over det nye danske vartegn: 

I sommer var anlægget ude af drift, da de såkaldte fødevandspumper gik i stykker.  

Og i efteråret 2016 kom det frem, at hovedleverandøren - B&W Vølund - havde lavet massive tekniske fejl, der kostede dem et stort trecifret millionbeløb, skrev Finans.dk.

 
 
Foto: SLA Architects

TV 2 Lorry gik en tur på 'Copenhill' før åbningen i efteråret 2017:

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik