Nye tal: Vestegnen i økonomisk stampe, mens Nordsjælland bliver rigere

En ny rapport viser, at den geografiske ulighed er høj i hovedstadsområdet, når man ser på indkomst. På Vestegnen er indkomsterne stagneret siden finanskrisen.

Indkomsterne stiger voldsomt i Nordsjælland, mens den visse steder på Vestegnen falder. Foto: Bax Lindhardt - Ritzau Scanpix & Ida Marie Odgaard - Ritzau Scanpix

Selvom Danmarks økonomi har været i fremgang i en årrække, så er det langt fra alle, der kan mærke det økonomiske opsving.

Opgangstiderne har nemlig helt undveget nogle geografiske områder, mens andre er blevet væsentligt mere velhavende end for bare otte år siden.

Intet sted i landet er forskellen mere iøjnefaldende end i TV 2 Lorrys område.

Mens borgernes indkomst i kommunerne nord for København langs Strandvejen er steget allermest siden krisen, er den borgernes indkomst på den københavnske vestegn til gengæld stagneret, og visse steder har folk nu færre penge end i 2010.

Det viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Vi er blevet mere polariseret som samfund set ud fra indkomst

Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Seks kommuner på Vestegnen udgør nemlig de seks kommuner i hele landet, hvor væksten i realindkomsten har været lavest siden 2010.

Til sammenligning topper Rudersdal og Gentofte på landsplan, mens Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk, København og Dragør også er blandt de 10 steder i Danmark, hvor folk har fået flest penge mellem hænderne i forhold til 2010.

Demografisk og geografisk adskilt

Nogle steder på Vestegnen er udvikling gået mere end i stå. Set i forhold til 2010 er realindkomsterne rent faktisk blevet mindre i Vallensbæk og Ishøj, mens Brøndby, Albertslund og Høje-Taastrup blot formår en fremgang på knap ½ pct.

- Det er et udtryk for, at vi er blevet mere polariseret som samfund set ud fra indkomst. Det viser sig ved, at vi ikke bor blandet grografisk. De rigeste bor for sig, og de fattigste for sig, siger Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I høj grad skal den skæve udvikling i indkomst også forklares med demografien, forklarer direktøren.

- Der er flere pensionister på Vestegnen, og så er der flere på overførselsindkomst. Overførselsindkomsten er vokset mindre end den reelle indkomstudvikling. Samtidig er der blevet indført kontanthjælpsloft og integrationsydelse, og det rammer flest på Vestegnen.

Til sammenligning har kommunerne langs strandvejen få på overførselsindkomst, velhavende borgere, mens også tilflyttere til kommunerne kommer med høj indkomst, forklarer direktøren.

Hvad er realindkomst?

I analysen tager Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgangspunkt i realindkomst, når de undersøger udviklingen i den gennemsnitlige indkomst. Realindkomsten er indkomsten før skat og korrigeret for forbrugerprisudviklingen. Indkomsten kan både være løn eller overførselsindkomst, mens honorarer, pensionsudbetalinger eller renteindtægter også kan udgøre en del af det.

Se mere

Vil også sakke agterud de kommende år

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der heller ingen tegn på, at udviklingen med de stigende indkomstsforskelle vil bremse de kommende år.

- De kommende år vil de samme kommuner også sakke yderligere agterud. For det første kan vi pege på kontanthjælpsloftet, som decideret slår negativt ned i statistikken. Så er der også kapitalindkomstbeskatning, som de rige i høj grad har glæde af. Hvis man strammede der, vil det tage noget af toppen, siger Lars Andersen.

De kommende år vil de samme kommuner også sakke yderligere agterud

Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

På det mere strukturelle plan peger Lars Andersen på, at man skal arbejde yderligere med at få befolkningen mikset geografisk på tværs af indkomster.

- Ellers handler det i høj grad også om, at vi skal blive villige til at investere i, at børn på Vestegnen får en ordentlig fremtid uddannelsesmæssigt, og at vi er opmærksomme på, at vi sikrer bedre blanding af befolkningen i form at flere almenboliger i velhavende områder.

På landsplan er indkomsterne steget med 5,5 procent efter inflation siden 2010. I 2017 steg indkomsterne med 1,4 procent.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik